Møns Klint

Foto: Mads Tolstrup

Møns Klint er et meget populært udflugtsmål og et nationalklenodie af helt særlig karakter, og det er let at forstå hvorfor. De smukke hvide klinter, der rejser sig 128 meter over det turkisgrønne hav langs den syv kilometer lange kyststrækning, er nemlig noget helt særligt.

Foto:Destination SydkystDanmark

Grundet et større klinteskred, opfordres du til at færdes forsigtigt og på eget ansvar, når du besøger Møns Klint. Hold dig opdateret gennem Naturstyrelsen

Vær opmærksom på begrænset adgang og midlertidige nedlukninger som følge af stormfloden den 20.-21. oktober 2023. Find mere information på den enkelte hjemmeside eller sociale medier.

Som følge af stormfloden er det desværre ikke muligt at gå ned til stranden gennem Klinteskoven, som det hidtil har været, da trapperne alle er beskadiget på de nederste dele. Man kan dog stadig komme ned til stranden via stien ved Møns Fyr, hvor der også er parkeringsplads. Trapperne ved GeoCenteret forventes at være reetableret i sommeren 2024. 

På toppen af Møns Klint er der lavet en 267 meter lang træpromenade med flere udkigspunkter. Promenaden er perfekt til kørestolsbrugere, dårligt gående og forældre med en eller flere barnevogne. Promenaden gør det det endnu lettere for alle at nyde den imponerende udsigt fra en af Danmarks og verdens største naturoplevelser, Møns Klint. 

For at passe bedst muligt på naturen anbefaler vi, at man parkerer bilen enten ved GeoCenter Møns Klint eller ved Liselund Slot og går derfra. 

Hvide klintestrækninger fra forhistorisk tid

For ca. 70 millioner år siden lå der et tropisk hav fuld af liv, lige her hvor Danmark ligger i dag. Der var blandt andet blæksprutter, søpindsvin, muslinger og alger. Når de mikroskopiske alger nåede enden på deres liv, sank deres skeletter langsomt ned og lagde sig på havbunden. Over en periode på flere millioner år, dannede algernes skeletter et tykt kridtlag, som store dele af Danmark hviler på i dag. Det er den selvsamme kridt, som Møns Klint består af.  

Langs klintestranden kan du gå på fossiljagt og se, om du kan finde nogle af de 70 millioner år gamle forstenede rester af havdyr. Der er især god mulighed for at finde rester af søpindsvin og vættelys, som kommer fra de forhistoriske blæksprutter. Du kan også besøge GeoCenter Møns Klint, der fortæller historien om det forunderlige liv, som er Møns Klints byggesten, livet med dinosaurerne og det enorme meteornedslag, der blev deres udryddelse. 

Danmarks første UNESCO biosfæreområde

UNESCO pegede i 2017 på Møn og de omkringliggende øer som Danmarks første biosfæreområde. Det gør blandt andet Møn til et helt særligt sted i verden. Et sted med en enestående natur, hvor de lokale beboere formår at leve og arbejde i et bæredygtigt samarbejde med naturen. I området kan du opleve de fleste danske naturtyper både på land og i vandet samt en rigdom af sjældne dyre- og plantearter, som netop er et af kendetegnene for et biosfæreområde. 

Læs mere om Biosfære Møn her.
 

Hvad kan du ellers opleve i nærheden af Møns Klint?

Liselund Slotspark - Den romantiske have
Liselund Slotspark - Den romantiske have
Møn Is - Pollerup Hovgård
Møn Is - Pollerup Hovgård
Nyord Svaler
Nyord
Klintholm Havn
Klintholm Havn
Dark sky - møns klint
Dark Sky på Møn og Nyord
Stege byport
Stege

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Stengårdsvej 8

4791 Borre

Koordinater

Længdegrad : 12.551619

Breddegrad : 54.95878