©  Foto:

Rønnebæk Kirke

Rønnebæk kirke er bygget ca. 1240, men længe før har der formentlig ligget et kapel indviet til Sct. Benedict, en kilde på skråningen vest for kirken.
Bygningen består af kor og skib i romansk stil (1050-1250), samt tre sengotiske tilbygninger. En forlængelse mod vest, dernæst sakristi ved korets nordside og sidst tårnet, der er placeret mod syd. Kirken har hørt under lensmanden på Vordingborg og senere under Holmegaard Gods. I 1915 overgik kirken til selveje.

Altertavlen er fra ca. 1860 en kopi af Thorvaldsens Kristus m blå baggrund, man kan se altertavlen i ”fuld størrelse” med guld baggrund i Vor Frue kirke i København.

Prædikestolen er i Renæssancestil  fra 1611. I nicherne ses de 4 evangelister med deres symbol. Ovenover hænger lydhimmel med en hvis due, der symbolisere Helligånden.