Holmegaard Værk bliver et flagskib …

Foto: Lars Bo Axelholm

Det nye oplevelsescenter skal kunne måle sig med de bedste danske og internationale museer og sætte Holmegaard på verdenskortet som centrum for dansk design og brugskunst fortæller Keld Møller Hansen, administrerende direktør for Museum Sydøstdanmark

Det er stadig nødvendigt at tage sikkerhedssko på, hvis man vil på rundvisning i de kommende udstillingslokaler på Holmegaard Værk.

I det ene enorme rum er det malerne, der er i gang med arbejdet. Lige her, ved de store vinduer med fri udsigt til mosen, bliver der opstillet 40.000 glas på to gigantiske reoler, der kommer til at gå fra gulv til loft. Et slaraffenland for fans af Holmegaard Glas – et mareridt for rengøringspersonalet. Det bliver bare ét af Holmegaard Værks store trækplastre.

Lidt dybere inde i de gamle industrilokaler er det elektrikere, der drøner rundt oppe under loftet og trækker kabler. Andre er i færd med at montere stålpaneler i vægge og loft, som gør rummet indbrudssikkert. Det er et forsikringskrav, at udstillingsrummet er indbrudssikkert, hvis man vil tiltrække store internationale særudstillinger, som også er på programmet i Holmegaard Værk. Det kunne være en udstilling af á lá de verdensberømte kinesiske terrakotta-krigere, som i parentes bemærket blev udstillet på Moesgaard Museum i 2014.

"Noget af det dyreste ved renoveringen af de gamle bygninger er faktisk ventilationssystemet" fortæller Keld Møller Hansen, mens vi passerer en kæmpe bunke af enorme sølvgrå metalcylindre. 

Vi gør alt hvad vi kan for at bevare den rå industri-atmosfære. Vi beholder selvfølgelig den gamle glasovn, der er fyldt med tonsvis gammelt glas, der har hobet sig op igennem de mange år, hvor ovnen var i gang. Da de slukkede for ovnen, siger rygtet, at glasmassen var varm i et helt år bagefter, men det tror jeg nu ikke helt på

- siger han med et stort grin.

Fordi man ikke lige kan tænde op i en gammel glasovn, så bliver der i stedet sat lys op, så gæsterne får en oplevelse af, hvordan det har set ud, da ovnen var i funktion.

Men til gengæld bliver der opsat en ny, moderne glasovn, hvor gæsterne hver dag kan se et glasshow, og derudover får man også lejlighed for at se professionelle glasdesignere og håndværkere i samarbejde om at skabe glas.

"Glasovnen er hjertet … du kan ikke have et glasværk uden en buldrende glasovn, så vi har købt en ny. Den kommer til at køre året rundt. Samtidig genopbygger vi altså det arbejdsfællesskab, som forsvandt, da værket lukkede i 2007/08, den håndværksmæssige kunnen, den vil vi have tilbage igen. Så gæsterne får den der oplevelse af, at de selv kan prøve at puste glas og se et glasshow. Men det vigtige er, at vi har en reel glasproduktion herude. Det er ikke kun et show, det er meget vigtigt,” siger Keld Møller Hansen.

Det er nemlig endnu en af ambitionerne bag Holmegaard Værk: Stedet skal atter være centrum for produktion af glas, og allerede nu har fem glasdesignere sagt ja tak til at flytte ind og blive en del af det nye fællesskab. Når endnu flere glasdesignere kommer til, har Holmegaard Værk to andre nye glasovne stående klar.

Keld Møller Hansen har svært ved at skjule sin begejstring, når han viser rundt i de gamle industribygninger. Og ambitionerne er da også tårnhøje for Holmegaard Værk:

"Vi håber, at vi bliver et flagskib, det er også derfor, at det er sindssygt vigtigt, at vi får Holmegaard Værk markedsført godt og grundigt, både i ind- og udland. Det er nu, vi skal på landkortet og vise, hvad det er, vi kan herude. I min verden skal vi være en parallel til Moesgaard Museum, dét er ambitionen" siger han.

Men i virkeligheden er det tydeligt, når man taler med Keld Møller Hansen, at et mål om 80.000 gæster om året ganske vist er vigtigt som et forretningsmål og styringsredskab, men visionen er så meget større: Selvfølgelig vil vi gerne have så mange gæster som muligt, for jo flere gæster, jo bedre udstillinger vil vi være i stand til at skabe,

Men Holmegaard Værk er ikke ’bare’ et nyt museum, men et internationalt oplevelsescenter: "Dybest set – når du går hjem herfra – så skal du gå hjem med en oplevelse, som du ikke glemmer. En forståelse af, at noget er relevant, at det her giver mening for mig. Du har oplevet, hvordan en glasarbejder havde det, da han arbejdede her i 1970’erne. Du har lært noget om det tætte fællesskab, som de havde her. Du skal også gå hjem og have lyst til at være kreativ, bruge dine egne hænder til at skabe noget, fordi du her har set glasdesignere og håndværkere i samarbejde skabe brugskunst. Og du skal også gerne have fået et større verdensbillede, fordi vi har så mange udstillinger, så du bedre forstår, hvad dansk kunsthåndværk og design er. Måske er du ovenikøbet blevet lidt mere stolt af at være dansk, fordi du her har set beviset på, at vi rent faktisk er rigtig dygtige til design og kunsthåndværk" siger Keld Møller Hansen.

Fem år undervejs

Holmegaard Værk har været fem år undervejs, og Keld Møller Hansen fortæller, at projektet har været ved at kuldsejle et par gange, fordi det var svært at overbevise de velgørende fonde om, at de skulle skyde midler i projektet. Men da Realdania valgte at støtte med 35 millioner kroner ’kom der hul på bylden’, forklarer Keld Møller Hansen.

Men hvad har så været den største læring undervejs? Ud over at det har været et krævende arbejde at overbevise fondene om at skyde i alt over 100 millioner kroner i Holmegaard Værk peger Keld Møller Hansen på opgavens kompleksitet som den største læring:

"Til forskel fra Danmarks Borgcenter, hvor vi laver én udstilling og én iscenesættelse af borgen, så laver vi her bare så sindssygt mange ting. Organisatorisk er det virkelig komplekst at få det her til at gå op i en højere enhed, fordi vi har så mange små forretninger inde i den store forretning. Vi har en glasovn, som koster spidsen af en jetjager, den skal der være økonomi i, og derfor er der brug for glaspustere, som vil betale for at bruge ovnen. Vi har et glaseksperimentarium, som der skal en masse gæster igennem, for at økonomien hænger sammen. Vi har fire udstillinger og ikke kun én. Vi har en butik, der gerne skal nå en vis omsætning, mange lokaler, der gerne skal udlejes, en udstillingssal, hvor der skal skaffes internationale særudstillinger og så videre og så videre. Det er bare en kæmpe kompleks størrelse, og det har været en stor organisatorisk øvelse og meget lærerigt," slutter Keld Møller Hansen.