Vallø Slotspark

Vallø Slotspark er åben for offentligheden.

Parken blev oprindelig anlagt start 1700-tallet. Kort efter anlæggelsen blev haven omlagt til den nuværende åbne engelske havestil.

I slutningen af forrige århundrede var den store mode at samle sjældne træer og Vallø Slotspark har endnu mange af disse bevaret.
Slotsparken udgør en flot og herskabelig ramme om Vallø Slot. Parken, der strækker sig over 15 ha, er opbygget i engelsk landskabsstil med store plæner og mange grupper af gamle træer.
  
Fra Slotsparken - med de slåede plæner og passede stier - er der en glidende overgang til Vallø Dyrehave, hvor naturen får lov at boltre sig mere på egne præmisser. Plejeniveauet aftager jævnt, jo længere væk, man kommer fra Slottet. Dyrehavesøerne, der ligger mellem Slotsparken og Dyrehaven, er anlagt som et beskæftigelsesprojekt i 1878-80.

Parken er åben for privatpersoner mellem kl. 8.00 og solned-gang (se ordensreglement ).  Det forventes, at De som gæst viser hensyn til Parkens øvrige besøgende, og at De ved Deres adfærd tager hensyn til stedets specielle karakter og miljø.  For at give Dem mulighed for at få lidt mere ud af et eventuelt besøg, har Vallø Stift udarbejdet en guide med en kortfattet historisk beskrivelse, flere tur-forslag, en botanisk oversigt  samt et kort over området.  

Selve Vallø Slot er ikke åbent for besøgende, idet det er privat-beboelse, men De er velkommen til at kigge ind i Slotsgården (kl. 10 – 18). Parken er åben for privatpersoner mellem kl. 8.00 og solnedgang.  

Del denne side

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Slotsgade 4
4600 Køge

Telefon

+45 56260500

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
  • Type

    • Slotspark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.208078
Latitude : 55.402241