©  Foto:

Pluk selv øko-blåbær på Feddet

Pluk nogle af landets bedste blåbær i sensommer nær Feddet

På Feddet finder du en af Danmarks største økologiske blåbærplantager. Nyd sommervejret samtidig med du plukker blåbær, en af naturens dejligste og sundeste bær. Udover at smage fantastisk og være nemme at plukke tilskrives blåbær en lang række enestående helseegenskaber.

Sæsonen for blåbær er lang på Feddet, ofte fra sidste weekend i juli til udgangen af september. Det skyldes, at der er mange forskellige sorter i plantagen og de modnes på forskellige tidspunkter. Fælles for dem alle er, at de alle er den amerikanske variant, som er kendt for sine store bær og høje buske. Dette gør plukningen til en leg både for børn og voksne.

Priser ved selvpluk er : 80,- kr/kg. Du kan købe en praktisk spand til at plukke bær i, for 20 kr. Spanden indeholder 4 kg. Fylder du spanden får du rabat og betaler 250 kr. for en spand med bær ( 62,50 kr. / kg.) Der kan betales kontant eller med MobilePay.

Der er åbent for selvpluk i plantagen kl.14-17, hver lørdag og tirsdag fra den 30 juli - til og med den 6 september.

Plantagen ligger 10 min til fods fra Feddet Strand Resort, følg skiltene. 

Man kan også køre i bil frem til plantagen, hvor der er gratis parkering. Når du ankommer til Feddet 12, 4640 Faxe skal du følge skiltene frem til plantagen