©  Foto:

Klintetours

Kulinarisk vandretur, Guidet gåtur ved Stevns Klint og Vandreferie ved Stevns Klint er nogle af de tilbud, som Klintetours tilbyder gæster, som ønsker sig helstøbte naturoplevelser med ro, nydelse og latter.

Stevns Klint UNESCO Verdensarv er udgangspunktet for de fleste ture, da dette sted har ”WOW-faktor”. Der er fantastiske udsigter til klintens bratte, hvide skrænter og ud over Østersøen. Samtidig er der også knyttet dramatiske historier til Stevns Klint. Titlen som UNESCO Verdensarv skyldes, at klinten indeholder rester fra den asteroide som for 66 millioner år siden ramte Jorden og udslettede omkring 70 % af alt liv.

Anne Rosell Holt, som er den lokalboende guide hos Klintetours, formidler med stor entusiasme de dramatiske historier om Stevns Klint, og høster mange rosende ord fra sine gæster. Se gerne Klintetours anmeldelser på Google, Tripadvisor og Klintours Facebookside

Klintetours udbyder både ture, events, kurser og vandreferier for privatpersoner, foreninger, virksomheder og kommuner på hele Sjælland og Møn. Turene tilpasses årstiden og jeres ønsker og behov for tid, distance, indhold og forplejning. Anne vil sammen med jer sammensætte den bedste oplevelse for jeres gruppe.


De helstøbte oplevelser skabes i samarbejde med mange lokale fødevareproducenter, overnatningssteder, kunstnere, grønne ildsjæle, mm. På denne måde arbejder jeg for at skabe oplevelser i tråd med FN´s Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Kunne du tænke dig at komme med på 3 og 4 dags vandreferier på Stevns i 2024? Klintetours har sammensat 2 slags vandreferier, hvor du kan opleve de bedste natur- og kulturoplevelser på Stevns.
Vandreferierne er arrangeret i samarbejde med Rødvig Ferieby. Læs mere om ferierne her