©  Foto:

Jungshoved Kirkehavn

Havnen ligger i smukke omgivelser ved Stege bugt og Bøgestrøm.

Jungshoved Kirkehavn består af en sydlig og nordlig havn 100 meter fra hinanden. 

Havnen er i dag en lille privat forening for bosidende på Jungshoved eller med tilknytning til området. Det er ikke en havn der er let at komme til via vandet. Derfor opfordres det også til, at man tilgår havnen via bil eller cykel, hvis man ønsker at gå en tur i området. 

Havnen ligger under Jungshoved Slotsbanke, hvor Jungshoved Slot var opført, og hvor Gøngehøvdingen huserede under Svenskekrigene. Slottet eksisterer ikke længere, men det er alligevel et rigtig fint sted at gå en tur, nyde naturen og en medbragt madpakke. 

Der findes toilet ved den stråtækte graverbolig lige ved siden af Jungshoved Kirke.