©  Foto:

Det Gamle Apothek

Når I bor på Det Gamle Apothek, bor I samtidig i et stykke spændende, dansk kulturhistorie.  Den gamle staldbygning og hovedbygning huser i dag overnatningssted med 29 sengepladser, fordelt på 10 smukke og meget stilfuldt indrettede værelser med eget badeværelse og stort køkken til fælles brug. I hovedhuset er der indrettet 4 selvstændige ferielejligheder i smukkeste stil.

Det Gamle Apothek er med sin beliggenhed kun 1 km fra Sydmotorvejen nemt at komme til, og med flere store attraktioner i nabolaget, blandt andet Gisselfeld Kloster og park, Bregentved Slot, Skovtårnet og Camp Adventure samt masser af smuk natur, er der nok at tage sig til. Men glem ikke at nyde den pragtfulde udsigt fra stedet over Sø Torup Sø, der er en oplevelse i sig selv – ikke mindst ved solnedgang.