skip_to_main_content

Restaurant ND122

Restaurant ND122 er en lokalt forankret restaurant, der serverer skøn frokost- og aftenmenu på Klintholm Havn.

Restaurant ND122 er beliggende i Klintholm Havneby, hvor atmosfæren er helt i top. Her serveres der til frokost en simpel og frisk frokostmenu bestående af 3 retter, eller man kan vælge en enkelt ret, hvis det er den lille sult der skal stilles. Til aften serveres der en fast menu, hvor du kan forvente skaldyr, fisk, kød, masser af grønt og lidt sødt til at slutte af på.

Hos Restaurant ND122 er stemningen uformel, men niveauet meget ambitiøst. Dette afspejler sig tydeligt i maden, som vil ligeledes vil afspejle omgivelserne og bestå af de bedste råvarer på markedet. Her kan du forvente en skøn aften med lige så dejlig mad, der er yderst velsmagende, men som også vil udfordre.

Det anbefales at reservere bord, da pladsen er begrænset.

Restaurant ND122 blev i 2021 kåret som Årets Restaurant på Sjælland i kategorien "Value for money" af Den Danske Spiseguide.