Gå til indhold
©  Foto:

Restaurant Huno

På Restaurant Huno finder du en af de bedste udsigter på Møn, hvor den store Hunosø omkranset af den fine bøgeskov skaber en virkelig unik og storslået udsigt.

VOR RESTAURANT

Restaurant Villa Huno er forankret i og kendetegnet ved gedigent håndværk og høj kvalitet. Med vores fokus på simple anretninger lader køkkenet de enkelte råvarer tale for sig selv gennem en smagsoplevelse, der favner værdien omkring brugen af egne og lokale råvarer fra Møn. Køkkenet er baseret på dets unikke beliggenhed og historie med troen på sæsonbestemte menuer. Her omfavner vi økologi, hvor vi kan og biodynamisk tilgang hvor muligt. Vi tror på den grønne vej gennem egne og lokale råvarer. En madsymfoni af grønt fra køkkenhaven i samspil med sæsonens vilde frugter fra den østmønske natur. Med lokale specialiteter fra blandt andre Hårbølle Mejeri og lokale råvarer som æbler fra Rytzebæk Gård og vores egne haver. Vores Hereford kød stammer fra eget 100% græskvæg, som bygger på vores filosofi om natur vedligeholdelse. Villa Huno udforsker og følger udviklingen af kvalitets naturvine som ensemble til vores gastronomi. Vores valg af naturvine bygger på ideologien om, at høj kvalitet går hånd i hånd med værdien i at sætte så få aftryk i naturen som muligt.

SMAGEN AF MØN

De lokale principper fra jord til bord

For Rasmus bygger et godt køkken på et fundament af intens smag, håndværk og balance. Her er især det grønne køkken sat i fokus gennem nuancerne i sæsonens grøntsager, som underbygger den samlede spiseoplevelse med det bedste fra mark og hav. Som både kok og person lader Rasmus sig inspirere af den enkelte råvare, af den passionerede producent, og den overraskende spiseoplevelse.

’Vi lever i, og af, naturen i køkkenet på Villa Huno. Derfor er det nære i sæsonerne, bæredygtigheden, etik og kvalitet naturlige parametre for den mad jeg ønsker stedet skal genkendes og huskes for.’ Rasmus Møller Nielsen.

Rasmus Møller Nielsen lægger især sit hjerte i det lokale miljø, og mener helt klart, at det bedste ved lige netop Møn er nærheden, det lokale, og de mange ildsjæle, som befinder sig på øen. Hvad end det er oste fra Hårbølle Mejeri, gin fra Isle of Moen, Hereford kvæget fra Klintholm Gods eller honningen fra landsbyen, hyben fra stranden eller brombær fra krattet. Rasmus mener bestemt, at Møn har det hele, og vægter særligt den korte vej fra jord til bord.

Share your wonders: