©  Foto:

Præstø Gamle Arrest

Præstø Gamle Arrest ligger centralt på byens gamle torv ved det tidligere Rådhus og er værksted / udstilling for store malerier af Else Vest Dentrup.

Malerierne er abstrakte, dynamiske og inspireret af den nordiske natur og mytologi, - men mange andre temaer kan dukke op undervejs i maleprocessen.

Ikke alle malerier er store, fx er er der små ”taskemalerier” på 20 cm x 20 cm, som næsten er blevet samleobjekt.

De gamle celler bruges som udstillingsområde, men malerierne har også bredt sig til retslokalet på Rådhuset.

I cellerne kan ses store fotografier af Niels Dentrup, hvor hovedtemaet er Sydsjællands natur, - især med et maritimt præg.

Arresten er fra 1850 og fredet. Derfor er mange detaljer bevaret fra de 100 år, hvor arresten var i funktion. Man er velkommen til at besøge arresten uden at se på et eneste maleri.

Præstø Gamle Arrest ligger tæt på havnen med de gamle pakhuse og restauranter. Det er derfor oplagt at kombinere et arrestbesøg med en tur rundt i den velbevarede by, for her er både havn, en rigt dekoreret kirke og en Michelin restaurant indenfor gåafstand.

Alle mål og priser på malerierne kan ses på hjemmesiden. 

Galleriet er åbent lørdage fra kl. 11-16 eller efter aftale. Ring på +45 23740417