
Mosters Is
Vi elsker is! Vel at mærke hjemmelavet is lavet af gode råvarer som frisk fløde, modne bær, lækker chokolade osv.
Vi koger selv is-basen, så der er ingen pre-fabrikerede isbaser, pulver og smagspasta hos os. Det kræver ekstra tid, teknik og omhyggelighed, men det betyder at vores is har en dejlig cremet konsistens og smager præcis af det, de er lavet af, så jordbærisen smager af jordbær med fløde og blåbærsorbet'en smager af ægte blåbær, som man selv plukker dem på heden.
Og isvaflerne bager vi naturligvis selv.
Råvarer
Vores is er 100% økologisk, og vi anvender kun de bedste og helst lokalt producerede råvarer.
Vi har f.eks. en aftale med Marjatta's Mejeri om levering af frisk biodynamisk fløde og mælk. Det ligger de kun 8 km fra os, så vi henter selv fløden og afleverer den tomme emballage, så den kan genbruges.
Vi er i øjeblikket ved at etablere en økologisk frugt- og bærplantage på vore egne marker, så snart kommer mange af bærrene fra vores egen produktion.
Find os:
-besøg vores hyggelige isbod i Størlinge i sommer-sæsonen
-vi er en del af Oremandsgaards Gods’ Bondemarkeder
-bestil is eller en mobil is-bod med betjening til din fest eller dit firma-event på vores hjemmeside.