Gå til indhold
©  Foto:

Møn Strandcamping – Ulvshale

Nord for Stege stikker Møn sin lange næse op i Østersøen-halvøen, der er kendt for sin natur og sine gode strande. Her finder vi Møn Strandcamping - Ulvshale, der er en klassisk campingplads med en enestående placering lige ud til Østersøen og smukke solopgange. Stege med de mange indkøbsmuligheder og Nyord med fuglereservat og hyggelige gamle huse er lige rundt om hjørnet.

Møn Strandcamping - Ulvshale ligger som en perle midt i den mønske natur, med skoven, stranden, enge og et fuglereservat som nabo. Uanset om man vil døse på stranden, under den varme sommersol, tage på udflugt i den smukke uberørte Ulvshaleskov eller udforske Møn på cykel, er Ulvshale Camping et oplagt startpunkt.  

Campingpladsen ligger naturnært og ejerne sætter stor pris på en naturvenlig drift så man som gæst kan opleve den meditative ro som den mønske natur tilbyder. Der er både plads til telte og campingvogne og der også mulighed for at leje en fuldt udstyret campingvogn der står på pladsen. Udover det tilbyder pladsen en servicebygning til madlavning, brusebad og tøjvask og en informationsbygning med kiosk.

Stranden ligger lige udenfor campingpladsen og er rigtig god, børnevenlig samt forsynet med et Blåt Flag, som sikre vandkvalitet, handicapadgang og meget mere. 

For yderlige informationer angående priser, åbningstider og attraktioner besøg Ulvshale Campings hjemmeside 

Share your wonders: