©  Foto:

Faxe Kalkbrud

Midt på Sjælland ligger Faxe Kalkbrud - et stykke Danmarkshistorie, som har haft stor betydning for millioner af år siden! 

Når du går ned i Kalkbruddet, befinder du dig på bunden af et hav. Eller i hvert fald noget, der engang var et hav, fordi for 63 millioner år siden var Faxe Kalkbrud nemlig dækket af vand, hvor kæmpehajer, krokodiller og mange andre eksotiske dyr svømmede rundt i. Du kan stadig finde spor fra denne tid, når du besøger stedet, og netop derfor er stedet meget populært blandt børn og deres familier. Men også andre bliver tiltrukket af de mange ting, der foregår i og omkring Faxe Kalkbrud.

De hajer, krokodiller og blæksprutter som svømmede rundt mellem koral­ler, da kalkbruddet var dækket af vand, er dem, som sammen med havets mange andre dyr og planteorganismer, har dannet kalken. Kalken indeholder derfor forsteninger af alle disse koraller, hajtænder, krabbe­skjolde og muslingeskaller som var i havet den gang for 63 millioner år siden.

På fossiljagt i Faxe Kalkbrud

I kan lede efter levn fra fortiden, fra de hajer, krokodiller og blæksprutter som svømmede rundt mellem koraller, da kalkbruddet var dækket af vand. Det er dem, som sammen med havets mange andre dyr og planteorganismer, har dannet kalken. Kalken indeholder derfor forsteninger af alle disse koraller, hajtænder, krabbeskjolde og muslingeskaller som var i havet den gang for 63 millioner år siden. I kan gå på opdagelse i naturen og finde de 63 millioner år gamle fossiler fra fortidens dyr – og I må godt tage dem med hjem! 

Geomuseum Faxe arrangerer guidede fossiljagter, men I er også mere end velkommen til at gå rundt på egen hånd. Hvis I finder noget, vil Geomuseum Faxe også med glæde vurdere jeres fund, så I præcist ved, hvad det er, I tager med hjem. Geomuseet formidler i øvrigt meget mere om kalkbruddets og områdets historie - I finder det lige på kanten!

Færden i kalkbruddet: Tag sko på med solide såler. Vil du finde fossiler, er hammer og mejsel (kan lejes på Geomuseum Faxe og Danhostel Faxe) gode hjælpemidler. Kravl ikke op på kalkbunkerne, som kan skride og hold afstand til arbejdende maskiner. Solen kan være meget skarp, så husk altid at medbringe vand, solcreme, solbriller eller en hat, når du går tur i kalkbruddet. 

Dengang Faxe Kalkbrud var i brug

Vi som mennesker har brugt kalken som byggemateriale gen­nem mange hundrede år. I gamle dage foregik kalkbrydningen ved, at bønderne gravede mindre kalkkuler, som blev kastet til igen, når brydningen var færdig. Først i midten af 1800-tallet blev der oprettet et blivende brud ejet af godserne Vemmetofte, Bregentved, Rosendal og Gavnø.

I år 1900 arbejdede 200 stenbrydere i kalkbruddet. En stenbryder kom typisk selv fra en sten-bryderfamilie. Han startede sit arbejdsliv med at tjene på en gård, men begyndte at arbejde i bruddet, når han blev gift. Med lidt held og dygtighed havde han i 40-50 års alderen opspa­ret nok penge til at købe et husmandssted.

Sov og Spis

Helt ude ved kanten af det spektakulære Faxe Kalkbrud, gemmer Danhostel Faxe sig. Med sine 19 skønne værelser, er der rig mulighed for både at føle morgen- og aftensolen over det største og nok smukkeste kalkbrud, Europa har at byde på. Du er kun en kort gåtur fra hjertet af Faxe Centrum, så det er dejlig let at udforske byen. Hvis sulten melder sig, så er Danhostel Faxes Café Udsigten altid klar til at tage imod dig. Caféens navn ’Udsigten’ er mere, end bare en titel, for her kan du nyde et velsmagende måltid både indendørs og udendørs med en fantastisk udsigt over det imponerende kalkbrud. Så tjek ind, mærk atmosfæren og lad dig fortrylle af den unikke gæstfrihed og lækre mad på kanten af Faxe Kalkbrud!

Tre spændende fakta om Faxe Kalkbrud

  1. Faxe Kalkbrud er både en attraktion og en arbejdsplads. Hvis man besøger kalkbruddet i hverdagen, vil der være en del mere støj og store maskiner end i weekenden. 
  2. Hos Geomuseum Faxe kan man leje hammer og mejsel til at hakke efter fossiler i kalken. 
  3. Faxe Kalkbrud bliver ofte brugt til filmoptagelser. Blandt andet er flere scener til julekalenderen "Jesus & Josefine" optager her. Kalkbruddet er også et yndet sted for professionelle fotoshoots på grund af det specielle lys, det azurblå vand og det ørkenlignende landskab.