©  Foto:

Café Møns Klint

Café Møns Klint byder velkommen på klintekanten til formiddagskaffe, til frokost og til hygge med is eller kaffe og kage, en kold fadøl eller en økologisk saft.

Caféens menukort er skabt til at favne alle, der vil opleve Møns Klint: Familien i bil. Vennerne på vandretur. Gruppen på cykeltur. Og dig, der alene vil sanse noget af Danmarks mest unikke natur.

Du kan vælge dagens salat, varmrøget laks eller hjemmelavede frikadeller. Og alt efter sæson byder caféen yderligere på retter, som du kan nyde inde eller ude på den rare træterrasse, hvor blikket fanges af klintens smukke gamle træer.

Hjemmelavet is

Det er også på terrassen, ved flagene og islugen, du finder KLINTE IS - den hjemmelavede is fra Café Møns Klint.

Kaffe – med croissant, ’to go’ eller i kande til den velfortjente pause

Mange begynder formiddagen med en af caféens forskellige kaffer og friskt bagværk.

Og efter oplevelser i naturen eller på GeoCenter Møns Klint er det rart at slænge sig inde i caféen eller ude i en af terrassens loungestole, hvor de populære kanelsnegle og kager - fx æbletærten - gi’r pausen ekstra kvalitet.

VELKOMMEN – tjek sæsonernes menukort og åbningstid

I Café Møns Klint er du velkommen, også uden billet til GeoCenter Møns Klint. Vi følger GeoCentrets sæsoner og åbningstider.

Se sæsonernes menukort her.

Se åbningstider her.

Ønsker du at booke frokost eller kaffe-/kagebord til en gruppe, så kontakt os her.