SUP på Sydsjælland & Møn

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Kom ned i gear. Ned til strandkanten. Begge fødder placeret på et board. Lære noget nyt, noget der giver smil på læben og luft til tankerne. Vandsport, hvor familien forenes og bliver væk i nuet. Kom ned og bliv helt væk på Sydsjælland & Møn.

Her begynder vandoplevelserne!

Kom ned og bliv blå

Foto:VisitSydsjælland-Møn

Indbydende omgivelser

Skab minder i fascinerende omgivelser. Kast dig ud i bølgen blå og prøv noget nyt - fx ku' du prøve kræfter med et sup-board. Sup er en af de hurtigst voksende vandsportsgrene i verden og med god grund. Sup er en fantastisk måde at komme ud på havet på - en anderledes, spændende og udfordrende måde at prøve sig selv af på. Det er sjovt for nybegynderen, der bare vil ”snuse” til den populære sport, men også for hærdede vandsportsfolk. Det er en sportsgren, der er let at gå til, men læs alligevel lige lidt op på regler og sikkerhedsråd, inden du stiger på boardet med paddelen i hånden.

Solopgang Møns Klint

Foto:VisitSydsjælland-Møn

Skøn natur og højt til himlen

Sydsjælland & Møns natur er fantastisk at opleve fra et sup-board. Indtag Susåen, hvor fx strækningen fra Fuglebjergbro til Næstved byder på mange kilometer smuk natur. Eller udforsk naturen omkring Nyord fra et sup-board, eller Præstø Fjord, eller farvandet ud for Vordingborg, eller..... Muligheder er der selvsagt nok af, hvis du vil prøve kræfter med den nye spændende vandsport. 

Foto:VisitSydsjælland-Møn

Overnat i nærheden

Tag en overnatning midt i naturen. Camp Møns Klint ligger med kort afstand til enestående vandoplevelser, med Møns Klint i baghaven. Camp Møns Klint er et resort, der er helt nede på jorden og midt i naturen. Oplev Dark Sky, en tur på hesteryg eller en kajaktur ud for klinten og skab rum, hvor feriedrømme bliver til virkelighed, og hvor nuet findes.

Foto:VisitSydsjælland-Møn