Skelbækgården Bed & Breakfast

På Skelbækgården Bed & Breakfast kan I vælge mellem en lejlighed eller blot et værelse. Lejligheden har plads til i alt syv personer, fordelt på tre værelser – to med dobbeltseng og et med tre enkeltsenge. Der er badeværelse/toilet, køkken med alle nødvendige faciliteter og en stor stue med både opholdsafdeling og spiseafdeling. Når vejret er til det, kan I også sidde ude i gården eller i den parklignede have, der er velforsynet med borde og stole.

Skelbækgården har også sin egen lille skov, hvor I kan gå tur ad snørklede stier, anlagt af værtsparret. Her er det nemt at finde en ugenert plet, hvor I kan slappe af og nyde freden - eller måske lege skjul med ungerne. 

Hvis I ikke selv vil stå for madlavningen, kan I bestille aftensmad på stedet, som primært bliver tilberedt af råvarer, produceret på gården – blandt andet af kød fra egen opdræt af fedekvæg. På gården bliver der også holdt høns og duer, og frugt- og bærproduktionen bliver blandt andet anvendt til frugtgrød og lækre marmelader, der serveres på stedet.

Værtsparret Nanna og Jens gør alt, hvad de kan for at skabe en varm og personlig atmosfære, så alle føler sig godt tilpasse. Og det er uanset, om I kommer forbi for en enkelt overnatning, eller I bliver i flere dage.

Skelbækgården Bed & Breakfast ligger tæt på cykelruten ”Berlin – København” og kun en km fra Magleby Forsamlingshus, så bruger I stedet som overnatningssted efter en fest i forsamlingshuset, er der ingen problemer med at gå hjem.

Del denne side

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Esagervej 1, Magleby
4672 Klippinge

Telefon

+45 51416882

Fakta

  • Faciliteter

    • Egen indgang
    • Tv
    • Terrasse
    • Helpension kan købes
    • Håndklæder/linned inkluderet i prisen
    • Køkken
    • Opholdsstue
    • Have
    • Morgenmad kan købes
    • Rygning forbudt
    • Servicehund tilladt
    • Husdyr tilladt
    • Parkering
    • WiFi
    • Barneseng
  • Kapacitet

    • Kapacitet: Senge (7)
  • Prisniveau

    • Dobbeltværelse: DKK 450 - 700

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.3383559
Latitude : 55.366955