Paradehuset

Husets historie

Verdensudstillingen i London i 1851 sendte en inspirationsbølge gennem Europa, med sit imponerede væksthus "Crystal Palace". I den sidste halvdel af det 19. århundrede opførtes en del glashuse i Europæiske storbyer. I Danmark mærkede man også til tidens tendenser. Københavns fjerde og nuværende Botaniske Have anlagt i 1872-1874, fik et stort imponerende væksthuskompleks i støbejern, glas og træ.

Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe tiltrådte som overdirektør på Gisselfeld i 1869. Hans kone var fra England og hans hjerte var til blomster og planter. Han igangsatte en større modernisering på godset bl.a. blev de to træbroer, der fører over voldgraven til slottet, erstattet med murede broer. Nedrivning af Peder Oxes gamle forsvarsmur og Bråbyporten samt opførelse af Paradehuset i 1876 efter tegning af arkitekt Herholdt. Paradehuset, er bygget op om en svær langsgående mur som reflektere og absorbere solens stråler. Den glasbeklædte hovedfacade, som vender mod syd, læner sig med sine bærende jernkonstruktioner op mod denne mur. Huset, som helhed, er fredet.

Paradehuset i dag

I "Orangeriet" findes der i dag Gisselfelds plantesamling samt salg af planter og potter. Primært lægges der vægt på historiske planter der alle fandtes i Danmark da huset blev bygget. I det tidligere "orkidérum" finder man planter til salg (udvalget variere efter sæsonen) og inkludere flg. sorter: små Myrter duftende Pelargonier (ca. 25 forskellige typer) usædvanlige Begonia eksotiske Orkidéer vinterblomsterne Kamelia hvide og blå Agapanthus frugtbærende Oliventræer samt en del krydderurter, lægeurter og stauder I det gamle ”potterum” finder man et udvalg af håndlavet potter, antikke som nye, samt følgende: genoptryk af 1800-tals botaniske kort småbøger om lægeurter og historiske planter fra bl.a. ”New York Botanical Gardens” håndmalet ”Botanique” porcelæn fra Frankrig duftlys med plantedufte fra hele verden kurve fra middelhavslande som Syrien og Frankrig samt kort og kuverter i gaveæsker Under det store Mispeltræ står tiden stille og for en kort stund kan man opleve en verden af nye dufte og indtryk

- besøg Paradehuset og lad dig blive fortryllet.

Te Salon Nattergalen

Det er også muligt at besøge den lille te salon Nattergalen som kan byde på lidt til ganen

Del denne side

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Gisselfeldvej 3
4690 Haslev

Telefon

+45 56325155

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
  • Type

    • Slotspark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.9703935
Latitude : 55.2917505