Offentlig transport

Til Møns Klint

Skal du fra København til Møns Klint, skal du med toget fra Københavns Hovedbanegård til Vordingborg Station, hvilket tager mellem 1 time og 15 minutter til 1 time og 40 minutter. Herfra kan du tage bus 660R mod Stege Rutebilstation - en tur som tager små 50 minutter. Fra Stege tager du bus 667 mod Klintholm Havn, hvilket tager en lille halv time. Herfra skal du på en sidste bustur på ca. 10 minutter med bus 678, der kører fra Klintholm Havn til Geocenter Møns Klint. Denne bus kører dog kun i perioden fra maj til september, så rejser du uden for denne perioden, skal du have traveskoene på og gå de sidste 5 km for at nå til Møns Klint. Her kan det godt betale sig at stå af ved bustoppestedet "Busemarke (Klintholm Havnevej)" i stedet for at tage bussen helt til Klintholm Havn, da det forkorter ruten med 1 km.   

Som du kan læse, er det en længere tur hver vej, men det kan dog lade sig gøre. Vi anbefaler derfor, så vidt muligt at tage en overnatning i området, så du kan udnytte Møns Klints fulde potentiale! Der ligger mange dejlige Bed & Breakfast på Møn og hyggelige ferielejligheder - fx på Residens Møen i Stege. 

Til Karrebæksminde

Skal du fra København til Karrebæksminde, skal du med toget fra Københavns Hovedbanegård til Næstved Station, hvilket tager mellem 50 minutter og 1 time. Herfra skal du med bus 603 mod Enøby, hvilket tager omkring 35 minutter.

Til Stevns Klint

Skal du fra København til Stevns Klint, skal du først med S-toget fra Københavns Hovedbanegård til Køge Station, hvilket tager 40 minutter. Herfra skal du med lokalbane 210R mod Rødvig Station, som tager ca. 30 minutter. Du skal nu med bus 252 mod Frøslev i ca. 10 minutter til du kan stå af ved Korsnæbsvej og gå de sidste 550 meter ud til klinten. 

Til Camp Adventure - Skovtårnet

Har du brug for at finde vej til andre steder på Sydsjælland og Møn, henviser vi til nedenstående sider med offentlig transport. Hos dem kan du finde køreplaner, fremsøge specifikke afgange og meget mere.