The Norrmans Boutique Bed & Breakfast

Velkommen til ”The Norrmans” Boutique Bed & Breakfast på naturskønne Stevns!

Naturskønne Stevns danner rammerne om vores Boutique Bed & Breakfast. Her kan du opleve Stevns Klint, som er optaget på UNESCO's liste over verdensarv, du kan slappe af i vores designindrettede B&B, nyde en god middag, og måske nyde solnedgangen fra vores badetønder med en drink i hånden.

Vi arbejder med indretning og design og vi har i den forbindelse været med i den svenske TV reportage ’Husdrömmar’ og vores indretning har desuden været i flere indretningsmagasiner. For os betyder det meget, at man føler sig godt tilpas, når man besøger vores B&B, og derfor bruger vi meget energi på at designe værelser og opholdsrum. Vores B&B er omkranset af en fantastisk have, kreeret af den danske kunstner Benthe Ørbeck. Nogen kender måske til haven fra haveprogrammer og havemagasiner. Haven er en del af oplevelsen ved at bo hos os, og man er velkommen til at udforske haven, nyde roen og stemningen.

På vores B&B har vi i dag otte dobbeltværelser, som alle har eget bad og toilet, samt egen veranda. Der er mulighed for at benytte et tekøkken, som er til fælles brug for alle værelser. I to af værelserne er der mulighed for at lave en ekstra opredning, således at vi kan tilbyde 19 sovepladser. Der vil være flere værelser tilgængelige sæsonen 2019.

Tilhørende vores B&B er også et stort loungeområde kombineret med restaurant, hvor gæster er velkomne til at opholde sig. Området kan også laves om til en konferencesal eller et selskabslokale, som kan danne rammerne om større selskaber. Der findes tillige andre større arealer, som kan bruges til gruppeaktiviteter af forskellig slags f.eks. træningsarrangementer og kunstudstillinger.

Det er muligt at nyde en middag hos os, læs gerne mere om vores koncept på www.thenorrmans.com. Vi tilbyder desuden at lave picnickurve, hvis man ønsker at spise et måltid midt på dagen i løbet af opholdet hos os. Vi har også en bar, hvor vi serverer forskellige drinks og snacks.

Velkommen hos os på "TheNorrmans" Boutique Bed & Breakfast, vi lover at passe godt på dig!

Åbningstider / Tidspunkter

11/05/2019 - 29/11/2019 Mandag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Bækkemosevej 14
4672 Klippinge

Telefon

+45 60462858

Fakta

  • Faciliteter

    • Helpension kan købes
    • Opholdsstue
    • Havemøbler
    • Grill
    • Terrasse
    • Have
    • Parkering
    • Eget bad
    • Barneseng
    • Morgenmad inkluderet i prisen
    • Køkken
  • Prisniveau

    • Dobbeltværelse: > DKK 700

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.28127255
Latitude : 55.33521039