Julemandsløb i Næstved

Julemandsløb i Næstved

Foto: Næstved City

Træk i julemandskostumet og løb med "Svovlstikkerne" i en god sags tjeneste d. 8. december 2019.

Forestil dig flere hundrede julemandsklædte mennesker løbe og gå gennem Næstved for at gøre julen lidt bedre for dem, som ikke har så meget. Igen i år afholdes "Svovlstikkernes Julemandsløb" i Næstved midtby, hvor du kan deltage eller bare kikke på. Kom og vær med - og få en juleoplevelse for hele familien.

Alt overskud går ubeskåret til den frivillige hjælpeorganisation Svovlstikkernes arbejde. Deres formål er at hjælpe dårligt stillede familier til en bedre jul.

Husk at købe din startpakke

Startpakken kan købes i Kiosken i Kvickly Næstved og indeholder et stk. julemandskostume i enten børne- eller voksenstørrelse samt startnummer. Alle, som fuldfører julemandsløbet, modtager et flot diplom og en stor tak for indsatsen.

ALLE deltagere forventes at være iført julemandskostume.

Priser:
Voksen: 150 kr.
Barn: 100 kr.
Ruten er ca 1.2 km lang Næstved Bymidte. Man vælger selv, hvor mange runder man vil tage!

Læs mere om Julemandsløbet og tilmeld dig her!

Foto: Næstved City