Tab af omsætning, aflyste arrangementer, problemer med likviditeten, fyringer og hjemsendte medarbejdere.
Sådan kan resultatet af sidste uges undersøgelse fra Danske Destinationer sammenfattes.
60 af vores aktører i turismeerhvervet i Destination SydkystDanmark har bidraget med svar – og det sætter vi stor pris på - det hjælper os med at blive klogere på, hvordan vi bedst kan bidrage her i krisen.
BEMÆRK, at undersøgelsen gennemføres igen i denne uge og vi håber, du vil bruge tid på at svare.
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PEPGS4Q5LN1J
Deadline for besvarelser er torsdag inden midnat.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
Undersøgelsen dækker ugen 16. til 22. marts.
- 80% melder om aflyste møder og events
- 80% melder om mistet omsætning
- 70% melder om fald i antal gæster
- 27% oplever problemer med likviditeten
- 32% har hjemsendt medarbejdere med lønkompensation
- 17% har måtte afskedige medarbejdere
Mange har mistet al omsætning
Ud af de respondenter, der har oplevet fald i omsætningen, svarer næsten halvdelen, at de har mistet, hvad der svarer til 91-100% af omsætningen.
Det samme gør sig gældende, når det gælder fald i antal gæster/kunder. Her svarer 48% at de har mistet næsten alle gæster, altså mellem 91-100%.
Aflysninger efter påske
Desværre ser det ud til, at krisen også rammer vores turismeaktører efter påske.
87% oplever, at antallet af fremtidige danske bookinger er faldet.
Hjælpepakker får blandet modtagelse
Analysen viser at de mange offentlige hjælpepakker får en blandet modtagelse.
18% svarer, at initiativerne slet ikke får en positiv effekt på forretningen. 32% svarer ’i lav grad’ og 32% svarer ’i nogen grad’. Omvendt svarer i alt 19%, at de mener, at hjælpepakkerne enten i høj grad eller meget høj grad og vil afhjælpe krisen hos virksomheden.
HUSK, at du har mulighed for at deltage i undersøgelsens næste etape – ved at følge dette link.
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PEPGS4Q5LN1J
Deadline for besvarelser er torsdag inden midnat.
Dine svar hjælper os med at blive klogere på, hvilken indsats turismeerhvervet i Destination SydkystDanmark har behov for.