©  Foto:

Dyhrs Bed & Breakfast

På Dyhrs Bed & Breakfast bor I i en hyggelig lille landsby midt i naturen og alligevel kun små 10 km fra Næstved. Huset er omgivet af en skøn have med flere dejlige terrasser. Dyhrs Bed & Breakfast har tre store og pænt udstyrede værelser. Der er mulighed for opredning til børn, og der kan også lånes en babyseng. Der er fælles bad og toilet og en fælles opholdsstue med spisebord, TV og et tekøkken med køleskab, kaffemaskine, mikrobølgeovn mv.

Området byder på mange oplevelser. Snyd ikke jer selv for en tur til den naturskønne Dybsø Fjord, der er indenfor gåafstand. Eller tag for jer af de forskellige vandre- og cykelruter, der løber tæt forbi. Indenfor få km har I også både golfbane og mulighed for kanosejlads og lystfiskeri (500 m til put & take sø). Og så er I ikke langt fra nogle af Sydsjællands prægtige slotte og herregårde, heriblandt Gavnø Slot med blomsterpark, trætop klatring og meget mere. BonBon-Land finder I bare 12 km væk. Så her har I med andre et ord et godt udgangspunkt for udflugter til både Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.