©  Foto:

Fodsporet - Vandre- og cykelsti

En smuk tur igennem det Sydsjællandske landskab 

Fodsporet er en smuk natursti anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør.

Fodsporet starter ved I Næstved ved Herlufsholm Idrætscenter. Her tager den 2,5 meter brede asfalterede sti jer med gennem de smukke afvekslende sydvestsjællandske landskaber. Undervejs kan man både slå sig ned og lave bål på nogle af Fodsporets lejrpladser, sove i shelters eller gøre brug af sporets naturlegepladser, der både kan bruges til leg eller udendørs træning. 

Stien kan bruges af alle, lige fra cykelister, løbere, hundeluftere til rulleskøjteløbere. Desuden findes der to ridespor mellem Tjæreby-Dalmose og Hyllinge-Fodby. 

Som langt de fleste efterhånden, så har du sikkert din smartphone med på tur. Du kan med den scanne QR-koder langs ruten. Med disse kan du berige din gåtur med gode historier omkring naturen, kulturen eller afprøve et interaktivt spil.