Mjødgård

Foto: VisitSydsjælland-Møn
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Heeringvej 25 Byg. 8

4690 Haslev

Kontakt

E-mail:kontakt@mjodgard.dk

Telefon:61 66 60 99

Vi et lille mikro bryggeri beliggende på østsjælland i Faxe kommune, som er specialiseret i brygning af mjød. Mjød er nordens naturlige hedvin, en bryg som er lavet på vand, honning og gær. Mjød har været drukket i stort set alle kulturer igennem historien, og er verdens ældste alkohol.
Hos Mjødgård kan man opleve det traditionelle håndværk og smage på de gyldne dråber.
Alle vores råvarer er hentet, plukket eller høstet på Stevns, vi bruger nemlig kun de bedste lokale råvarer, for at få en mjød af højeste kvalitet.
Den serveres på udvalgte kroer og traktørsteder. Derudover kan man købe mjøden direkte fra bryggeriet.
På bryggeriets hjemmeside kan I altid tage direkte kontakt til os og f.eks. få oplyst om I kan komme på besøg. I sommersæsonen holder vi nogle faste åbent hus dage, datoerne er altid at finde på vores hjemmeside og facebook.

Man kan også få sin helt private mjødsmagning. Dem afholder vi forskellige steder på Stevns. Vi finde en unik ramme til jeres mjødsmagning.

Hvad går mjødsmagning ud på?
Vi afholder unikke mjødsmagninger hvor man f.eks. kan nyde udsigten over Øresund, bøgeskoven eller sidde i et lokalt galleri. Bryggeren og ejeren, Thomas Priiskorn tager jer med på en rejse gennem den nordiske historie fra vikingetiden til i dag, med fortælling om nordisk mytologi og gudernes drik. Alt dette mens gæsterne nyder de gyldne dråber med en let nordisk inspireret tapas anretning og dessert, som giver en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Alle arrangementer skræddersyer vi til gruppens ønsker, behov og interesser. Er man interesseret i sådan en oplevelse, så kontakter man Mjødgård og booker et privat arrangement.

Adresse

Heeringvej 25 Byg. 8

4690 Haslev

Facilities

Bryggeri

Opdateret af:
VisitSydsjælland-Møn