©  Foto:

Bøgeskov Lystbådehavn

Bøgeskov Havn er en hyggelig havn med natur, bad, legeplads og bålplads. Bøgeskoven har også en dejlig badestrand. Der holder en del deltids-og fritidsfiskere til i havnen. Det kan anbefales at spise på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, som ligger tæt på havnen.

Meget smukt beliggende - fin badestrand.
 
Bøgeskov Havn er en lille fiskeri- og lystbådehavn, der ligger ved Stevns Klint tæt på Holtug. Det er en privatejet havn tilhørende Foreningen Bøgeskov Havn.

Besejling: 

Havnen kan besejles om natten (2 røde lys i sejlrenden). Fra midten af maj til oktober er vanddybden 2,10 meter i indsejling og havnebassin. Tilsanding i indsejlingen kan forekomme afhængig af vejret, men havneledelsen følger løbende situationen og sørger så hurtigt som muligt for fjernelse af eventuelle sandaflejringer. Havnen kan anløbes døgnet rundt i lyst og sigtbart vejr. Båker i 216 grader viser indsejlingen til havnen. Det er ligeledes vigtigt at man ved indsejlingen, altid går til anduvningsbøjen, da der ligger et par store sten op til sejlrenden. Efter anduvningsbøjen skal man have de to trekanter på land overet, indtil man når molehovederne.