©  Foto:

Mountain Bike i Spor "Lossen"

Tag ud og få pulsen op på Mountainbikesporet Lossen på Stevns.

Lossen er en mountainbikebane med op- og nedkørsler i flere sværhedsgrader, mulighed for at prøve forskelligt underlag og teste dig selv og dine evner. Der er bakker anlagt med store sten, hårnålesving og pumptrack. Banen er blevet til i et samarbejde mellem Stevns Kommune og de frivillige sporbyggere i Stevns MTB, som også har faste træningstider på banen.

Sporet er beregnet til træning af teknik og der opfordres til, at man kører med omtanke for egne evner og sikkerhed.

Lossen er anlagt oven på en gammel losseplads og området egner sig derfor ikke til picnic og leg.