©  Foto:

Kajaktur fra Klintholm Havn til Møns Klint

Tag på den smukke kajakrute fra Klintholm Havn til Møns Klint, turen er ca. 18-22 km lang og tager dig på en smuk og dramatisk tur ud i Østersøen, hvor du måske kan være heldig at møde sæler, marsvin, havørn, vandrefalk eller en fiskeørn.

Det er muligt at sætte kajakken i vandet ved broen udenfor røgeriet i Klintholm Havn, men det er også muligt fra de to strande på hver side af havnene.
Vær også obs på at der ligger en del sten, tæt ved land så man kan med fordel ro et stykke fra land. Derudover kan der godt være en del bølger, vind og strøm. Især ud for Møns Fyr skal man være lidt ekstra opmærksom, da Øresund mødes med Østersøen som kan give uroligt vand.

Turen kræver roerfaring, og fralandsvinden kan godt være strid, derfor anbefales det at man tjekker vindretningen, ikke tager afsted alene og passer godt på.

Turen er meget smuk og ved klinten skifter vandet til en blot turkisblå farve. Husk at gemme lidt kræfter til turen tilbage, da den går samme vej. Man kan gå i land ved en af trapperne og nyde stranden eller besøge GeoCenteret. Ved Mandemarke kan man benytte shelterpladsen til et lille hvil.

Læs mere om andre spændende oplevelser i vandet på www.blåeventyr.dk