©  Foto:

Hårbølle Havn

Hårbølle Havn er en lille havn på Vestmøn. Her finder du livlig aktivitet fra lokale fiskere, som gør atmosfæren hyggelig og charmende.

Her er en del gæstesejlere som benytter havnen til at besøge de mange attraktioner rundt omkring, samt for at benytte den hyggelige skibsproviantering. 

Området omkring Hårbølle Havn har flere muligheder, øst for havnen kan man bade ved den fine badestrand og her er der også gangstier med grønne områder, hvor man kan tage nogle vandreture ud mod vandet. Området er også et yndet paradis for lystfiskere. 

Det årlige Kapsejlads Møn Rundt har start fra Hårbølle Havn. To sejladser der begge starter lørdag morgen og foregår omkring Møn. Man kan fra land nyde udsigten til mange flotte sejlbåde på både Grønsund, såvel som omkring hele Møn.

 

Overnatter du på Hårbølle Havn enten som sejler eller i autocamper, får du 3. overnatning gratis.