Glamping på Camp Adventure

Camp Adventure Glamping tilbyder en helt særlig mulighed for overnatning i den still natur, på både menneskets og naturens præmisser. Rammerne er skabt for at komme så tæt på naturen som muligt; de isolerede telte har glaskuppel i taget og giver fri udsyn til himlen. Teltene har alle private terasser med smuk udsigt over det smukke overdrev, hvor der er vild bevoksning og isblå, skinnende kildevand i søen. Der er private bade- og toilethuse til hvert telt. 

Med overnatningen følger adgang til Skovtårnet under hele opholdet - også den unikke mulighed for at opleve solnedgang og solopgang. 

Med glamping på Camp Adventure får man natur og komfort i ét. Naturen opleves fra terassen og teltet, som naturen er. Det blæser, når det blæser. Solen skinner, når den skinner. Det regner, når det regner. Helt som naturen altid er og har været. 

Bæredygtig og unik indretning

I teltene finder I plads til 2-4 overnattende gæster, med mulighed for én ekstra opredning. Teltene har alle et mindre køkken, spiseplads og seng. I teltene finder I linnede, håndklæder og viskestykker. Det er også muligt at medbringe sit eget, for at minimere miljø belastningen. I så fald trækkes 200 kr. fra ved reservationen.

Glampingteltene er alle indrette forskelligt, men alle med fokus på nordisk simplicitet, bæredygtighed og hygge. Detaljerne og indretningen sender en kærlig hilsen til den industrielle danske designhistorie, der har været kendetegn for Sydsjælland med Kähler, Jens Harald Quistgaard og Holmegaard. Størstedelen af møblerne er skabt af flot genbrugstræ.