Oremandsgaard Gods

Radius Distillery på Oremandsgaard Gods

Foto: MadeByClarke

For enden af den smukke allé, der fører til Oremandsgaard Gods, ligger Radius Distillery. Et destilleri, der producerer smagfulde gin og snaps, men også brygger på fin whiskey og brandy.  

Foto:Mads Tolstrup

Destilleriet

Radius Distillery flyttede ind på Oremandsgaard Gods i september 2018 og har holdt til i den gamle herregårdsstald lige siden. Historien starter hjemme på Kristians køkkenbord, hvor forsøget med hjemmebrygget gin, i 18. batch endte med en prestigefyldt sølvmedalje i San Fransisco. Godsejer August havde samtidig en drøm om at lave calvados på den æblemost, der produceres af æblerne fra Oremandsgaard Gods' æbleplantage, hvilket blev startskuddet til et succesfuldt samarbejde. Siden har det udviklet sig til æblebrandy samt adskillige smagfulde gin- og snapsvarianter. Den nyeste tilføjelse til samlingen er whiskey, der lagres på fad på staldens gamle loft. 

 

Radius Distillery

Foto:Mads Tolstrup

Med en filosofi om, at godt håndværk kræver tid og gode råvarer, er Radius Distillery blevet en succes og er velbesøgt af lokale såvel som turister. Langt størstedelen af råvarerne til de spiritusfyldte drikke er sået og høstet på godset, hvilket er et bærende element for destilleriet og dets historie. Drivkræften bag forretningen er høje ambitioner og, at udviklingen fortsætter og nye dråber tilføjes til butikkens hylder. 

Smagninger og rundvisninger

Besøg destilleriet og få hele oplevelsen med når du er der. Book en smagning, hvor du bliver taget med på en smagfuld rejse i veludviklede gin, brandy og/eller snaps, afhængig af, hvad der er din foretrukne. Booker du også en rundvisning oplever du destilleriet fra kedel til loft. Spiritusnørderne, som de betegner sig, fortæller entusiastisk om stedet og de forskellige processer fra høst til flaske.

Radius Distillery

Foto:Mads Tolstrup

Radius Distillery

Foto:Mads Tolstrup

Bondemarkeder og events

Den første lørdag i hver måned fra kl. 11-14 kan du inviterer nær og fjern med til bondemarked ved destilleriet på Oremandsgaard Gods. Her kan du købe lækkerier med hjem i form af blandt andet lækre oste, friske grøntsager eller saftigt kød, som følge af sæsonen. Når kalenderen skriver december er det månedlige bondemarked forvandlet til det hyggeligste julemarked, med ponytræk for ungerne, juledekorationer, julesnaps og alt derimellem. 

Datoer og nærmere information findes på Radius Distillery's hjemmeside. 

Radius Distillery

Foto:Mads Tolstrup

Radius Distillery

Foto:Mads Tolstrup

I 2023 startede en ny tradition, nemlig afholdelsen af en langbordsmiddag i den smukke allé. Hver sommer kan der købes billetter til langbordsmiddagen, der udelukkende består af mad produceret på lokale råvarer såvel som lokale drikkevarer. Langbordsmiddagen finder sted til aften efter månedens bondemarked er afholdt. Nyd den gode mad i dejligt selskab og smukke omgivelser. 

Smag på Sydsjælland

Foto:Mads Tolstrup