Vandsport tæt på kysten

Kom ned og bliv blå

Kom ned i gear. Ned på strandkanten. Bliv ét med havet. Begge fødder placeret på et board. Lære noget nyt, noget anderledes, noget der giver smil på læben og luft til tankerne. Vandsport, hvor familien forenes og bliver væk i nuet. Sammen. Kom ned og bliv helt væk i SydkystDanmark.

Her begynder vandoplevelserne.

 

 Indbydende omgivelser

Skab minder i fascinerende omgivelser. Kast jer ud i bølgen blå. Ud i noget nyt. Tag udfordringen med et stand up peddel board. Sup er en af de hurtigst voksende vandsportsgrene i verden og med god grund. Sup er en fantastisk måde at komme ud på havet på en anderledes, spændende og udfordrende måde og er både sjov for nybegynderen der blot vil ”snuse” til vandsport og for de hærdede vandsportsfolk. Det er en sportsgren der er let at gå til, dog anbefaler SydkystDanmark, at du læser op på regler og sikkerhedsråd, inden du stiger på boardet med peddelen i hånden.

Sydsjælland og Møns natur er fantastisk at opleve fra et Sup-board. Susåens strækning fra Fuglebjergbro mod Næstved tilbyder mange kilometer smuk natur og oplevelser. Den autentiske natur omkring Nyord byder på unikke oplevelser fra et sup-board, mens Præstø Fjord og Vordingborg ligeledes giver chancen for at prøve kræfter med den spændnde vandsport. Oplev spænding og skab hyggelige og sjove minder for hele familien på en aktiv og anderledes måde.

Overnat i nærheden

Tag en overnatning ude hvor naturen byder velkommen. Camp Møns Klints ligger med kort afstand til enestående vandoplevelser, med Møns Klint i baghaven. Camp Møns Klint er et resort, som er helt nede på jorden og hvor naturoplevelser er i fokus. Oplev Dark Sky, en tur på hesteryg eller en kajaktur ud for klinten og skab rum, hvor feriedrømme bliver til virkelighed, og hvor nuet findes.

 

Del denne side

SydkystDanmark anbefaler:
Sjove oplevelser nær Camp Møns Klint
Kitesurfing på Farø
Blå Eventyr i Vordingborg
Møn Watersport

40 minutter fra Camp Møns Klint

Møn Watersport SUP

Fotograf: Møn Watersport

Vandreture i rå natur

vandre