Fra mandag den 9. til lørdag den 14. juli løber Vordingborg Festuge af stablen. Koncerterne er gratis, men det er muligt at støtte festugen ved at købe et armbånd til 100,- kr. Vordingborg Festuge er den største udendørs koncertoplevelse, der finder sted i SydkystDanmark, men så absolut ikke den eneste.
Grøn Koncert-karavanen kommer også til det sydsjællandske, nærmere bestemt Næstved, hvor den traditionsrige musikfest finder sted lørdag den 28. juli. Artisterne bliver opdateret løbende, men der er blandt andet Lukas Graham, Phlake og Aqua på programmet.
Arena Næstved afholder løbende koncerter i løbet af sommeren og efteråret - alt fra kæmpe popfest med Scarlet Pleasure til Rasmus Seebach og Lars Lilholt.
Hver lørdag i hele juli måned bliver byens summende liv fyldt med tonerne af jazz, når Næstved Cityforening, Næstved Jazzklub, Underhuset og Rådhuskroen inviterer på sommer jazz på Axeltorv.
Både Ørslev, Stege og Karrebæksminde lægger jord til, når den gratis musikfestival "Danmark Dejligst" kommer forbi SydkystDanmark. Det sker den 16. juni i Ørslev, den 30. juni i Stege på Møn og ikke mindst den 20. juli på De Hvide Svaner Camping, hvor man vist godt kan se frem til en fest.
Hvis du befinder dig i Præstø i juni, så kan du også opleve Midsommer Festival, som strækker sig over to dage fra den 15.-16. juni. Den lille festival finder sted i en privat have, hvor flere hundrede mennesker samles til tonerne af god musik.
Når Kim Larsen & Kjukken tager på turné i sommeren 2018 drejer de også et smut forbi de fantastiske omgivelser på Rønnebæksholm i Næstved. Koncerten finder sted lørdag den 30. juni.
I den spektakulære pyramide i Boesdal Kalkbrud opfører Stevns Teaterforening en sanselige teaterkoncert om Stevns Klint 'Klint 2'. Koncerten kan opleves fra den 23.-26. august, hver aften kl. 20.00.
STARS holder til i Vordingborg, og står året rundt bag en stribe koncerter indenfor mange forskellige musikgenre.
Grønnegades Kassernes Kulturcenter i Næstved, har ikke kun musik på programmet, men også foredrag, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter hele sommeren.
Pakhus8i Præstø byder også på mange spændende musikarrangementer gennem året og er bestemt værd at holde øje med.