Prøv noget nyt! Besøg en vingård

På tur med vennerne

Er du på livsnydertur med kæresten eller vennerne, så er her en stribe forslag til hyggelige aktiviteter i SydkystDanmark, I kan glæde jer til. Her er både noget for de magelige og de mere ambitiøse!

På øltur i SydkystDanmark
Hører I til de efterhånden mange, der har fået smag for de mindre bryghusets spændende frembringelser, så kombiner turen til SydkystDanmark med en lille ølrejse. Start fx på Gavnø Slot ved Næstved, hvor I har Danmarks eneste slotsbryggeri. Bryggeriet, der er indrettet i de smukke, historiske avlsbygninger fra 1800-tallet, byder på ølsmagning i kombination med historien om bryggeriet, brygningsprocessen og øllets historie generlt.   

Fortsæt turen til Møn og besøg Bryghuset Møn, hvor øllet bliver produceret på lokale råvarer, og slut så af på Stevns Bryghus, hvor det også er lokalt producerede råvarer, der er i centrum. Bryghuset siges at have Danmarks smukkeste beliggenhed, så husk lige at kaste et blik ud ad vinduerne.

Vingårde på Sydsjælland og Møn
Normalt forbinder man vinproduktion med lande under sydligere himmelstrøg, men det danske klima kan faktisk også bruges, og i de senere år er der poppet flere vingårde op rundt omkring i Danmark. På Sydsjælland kan I fx besøge Vesterhavegaarden Vingård ved Karrebæksminde, hvor der produceres økologisk vin. Her er gårdbutik og mulighed for at komme på rundvisning med efterfølgende vinsmagning og tapas, hvis I har lyst til det. - Ved Kalvehave ligger den dansk-franske vingård Kristianshøj, hvor der produceres både rødvine, hvidvine og dessertvine. Her kan I også komme på rundvisning og smage på de ædle dråber. 

Er I vininteresserede var det værd at lægge vejen forbi Næstved, hvor der er vinfestival d. 7. september. 

Gør en god handel 
Fra 3. juli og de efterfølgende fem tirsdage kan I komme til Tirsdagsmarked i Stege. Og det er ikke bare et helt almindeligt marked, men snarere en mindre byfest, I kan se frem til. Udover en masse gode tilbud er der også flere kørende forlystelser, madboder, kunst, hestevognskørsel og meget andet. Det hele er pakket ind i en hyggelig og meget afslappet stemning. 

Markedsliv, sjov og gode tilbud kan I også finde på Møns Kræmmermarked d. 15.-17. juni eller til Rivierafesten i Faxe Ladeplads, der finder sted d. 18. august. 

Søg efter flere oplevelser på Sydsjælland og Møn

Del denne side