boern-familie-ferie-sjov-leg-oplevelser-sydsjaelland-moen

Gode tips og råd til familieferien

I SydkystDanmark vil vi gerne gøre lidt ekstra for vores gæster. Derfor fremhæver vi på denne side nogle af de unikke steder, hyggelige oplevelser og små glæder for børnefamilier. Her begynder barndomsminderne!

Inspiration, gode tips og råd til børnefamilier. Vi har samlet nogle af de bedste oplevelser for jer, så læs med og lad jer inspirere til en hyggelig dag i SydkystDanmark. 

De hyggelige smagsoplevelser

På en varm sommerdag kan det være noget så lækkert, at kunne nyde en kølig is med vaffel. Er I lige i nærheden, eller ligger I på Enø Strand ved Karrebæksminde, så læg vejen forbi Enø Bageri. Den lille bager er meget mere end 'bare' en bager. Her sælges ud af hjemmelavede, fedtfattige is - og de smager SÅ godt! Isene er super populære, og er hele besøget værd.
For at blive i isens verden, kan vi tilbyde en unik oplevelse ved Møn Is. Her har I muligheden for at klappe jeres yndlingsko, inden I nyder de velsmagende is i butikken.
På Rødvig Havn finder I også det hyggelige ishus ved den Blå Hal. 

Er I på udkig efter et måltid der fylder lidt mere end blot en is, har vi nogle helt fantastiske burgerrestauranter i SydkystDanmark. Vi kan helt klart anbefale The Burger i Vordingborg, som laver rigtig lækre burgere med tilbehør til meget overkommelige priser!
På landevejen mellem Næstved og Vordingborg finder I også Grønhøjskiosken, hvor I kan nyde den smukke udsigt over en lækker burger eller is. 

De sjove legepladser

På Rødvig Havn ligger en hyggelig maritim legeplads, hvor børnene kan rende og lege mens I slapper lidt af. Den flotte havn er et rigtig dejligt opholdssted.
På det grønne område mellem Rødvig Kro og Restaurant Harmonien finder I en skøn naturlegeplads, eller I kan køre videre til Højerup, hvor der også ligger en rigtig god naturlegeplads ved Højerup Gl. Kirke nær Stevns Klint. Det fantastiske område med masser af historie, er et rigtig hyggeligt sted hvor I kan få masser af tid til at gå med børnene. I kan også tage trapperne ned ved Stevns Klint og slå smut i vandet eller lede efter millioner år gamle fossiler. 

Her begynder barndomsminderne!

Del denne side