faxe-kalkbrud-natur-udgravning-oplevelse-sydsjaelland

Faxe Kalkbruds mange muligheder

Midt på Sjælland ligger Faxe Kalkbrud. Et styk Danmarkshistorie, som har haft stor betydning for millioner af år siden. Kender du til alle mulighederne netop her i den Sydsjællandske natur?

Ganske rigtigt – for 63 millioner år siden var Faxe Kalkbrud dækket af vand, og her levede kæmpehajer, krokodiller og mange andre eksotiske dyr. Du vil stadig kunne finde levn fra denne tid når du besøger Faxe Kalkbrud, og netop derfor er stedet meget populært blandt børnefamilier.
Men ikke kun for dem! Der foregår nemlig en masse andre ting i og omkring Faxe Kalkbrud.

Fotograf, model, statist eller musiker?

Ja, den er god nok! Faxe Kalkbrud er yderst interessant og populært for professionelle og amatørfotografer når der skal laves photoshoot. De omkringliggende omgivelser, udformningen af grusgraven og det lys som kalkvandet giver er helt perfekt til nogle fede billeder! Vent på høj solskin, lidt dis, solnedgangen- eller opgangen eller på en regnvejrsdag og du vil kunne opleve de mange fede muligheder.

Og ja, dronefotografi er en oplagt mulighed ved Faxe Kalkbrud. Fra luften fås et unikt billede af kalkbruddet og dets natur. Er du nystartet med din drone eller professionel dronefotograf, så er det uanset hvad et perfekt sted at tage dronebilleder.

Skulle I have lyst til at dele jeres billeder med os, skal I være mere end velkommen til at kontakte os på [info@vism.dk] eller vores sociale medier @sydkystdanmark. Vi er altid på udkig efter de helt rigtige billeder, som vi kan bruge i vores markedsføring af destinationen SydkystDanmark – Sydsjælland og Møn!

Kalkbruddet bliver i øvrigt også hyppigt brugt af musikere og reklamebureauer, som indspiller musikvideoer og reklamer her. Ligesom ved photoshoots, giver det en masse muligheder da udtrykket hernede er forskelligt fra dag til dag. Hold derfor øje med de sociale medier, de forskellige castingbureauer og hvor kunstnere ellers forsøger at caste deres statister til den næste musikvideo.

Se bare her, hvordan fotograf Emilia Therese bruger området ved Faxe Kalkbrud, til at få nogle helt fantastiske optagelser!
(Fotograf: Emilia Therese - Video: Nicolai Brix

Fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Som nævnt, er kalkbruddet populært blandt børnefamilier. Gå på opdagelse i naturen, og find 63 millioner år gamle fossiler fra fortidens dyr – og I må selvfølgelig tage dem med hjem!

Geomuseum Faxe arrangerer guidede fossiljagter, men I er også mere end velkommen til at gå rundt på egen hånd. Hvis I finder noget, vil Geomuseum Faxe også med glæde vurdere jeres fund, så I ved præcist hvad det er I tager med hjem. Geomuseet formidler i øvrigt meget mere om kalkbruddets og områdets historie - I finder det lige på kanten!

Faxe Kalkbrud på Sydsjælland

Del denne side

Mere om Faxe Kalkbrud

Læs mere om Faxe Kalkbrud på Geomuseum Faxes hjemmeside, eller på vores anden side her!

Er du som fotograf i tvivl om eventuelle tilladelser, bedes du kontakte Geomuseum Faxe:
Telefon: +45 5676 3500
Mail: Send den her

Fotograf med fede billeder?

Har du været ude og tage billeder i Faxe Kalkbrud, og har du lyst til at dele dine billeder med os?
Så kontakt os endelig på [info@vism.dk] – vi er altid på udkig efter de helt rigtige billeder til markedsføring af destinationen SydkystDanmark – Sydsjælland og Møn!

Vi glæder os til at se dine billeder :-)

SydkystDanmarks nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og modtag inspiration og gode råd til din ferie i SydkystDanmark og vores mange oplevelser og muligheder.
(Åbner nyt vindue)

Vi har også eksklusive tilbud til dig!
Lige ned i lommen! ;-)