Dambækgaard bæredygtig bondegård

Klimavenlig og bæredygtig overnatning på Dambækgaard, bæredygtig bondegaard.

Længes du også efter at være et sted, hvor du kan høre vinden suse, se stjernerne såvel som horisonten og nyde måltider, der er lavet helt fra bunden og altid af lokale friske råvarer?

Så forkæl dig selv med lidt mormor-omsorg, hvor du står op til lyden af hanen, der galer, de friske boller på morgenbordet og går i seng om aftenen mættet af gode oplevelser, frisk luft og en veltillavet middag.

Der er masser af muligheder for at komme med bondemanden ud og fodre grise, geder, gæs, ænder og høns, lave bål i haven, klatre i træer eller tage på oplevelser i området.

Dambækgaard tilbyder overnatning i lejlighed med fri udsigt ud over markerne i nybygget lejlighed på den idyllisk bondegård i rolige omgivelser, tæt på Stevns Klint, Vallø golf, Køges handelsliv og omgivet af masser af natur.

Her er den perfekte kombination af fred og ro midt på marken og samtidig er her altid liv, med et væld af unge udlændinge, der hjælper til på gården, børn der leger, smågrise der slås om den helt rigtig rod i jorden og geder, der forsøget at stikke ind i bærhaven og rapse hindbær.

Lejligheden har to værelse samt eget bad og toilet med plads til fem og er bygget af bæredygtige materiale, hvor bæredygtighed er tænkt ind i designløsningerne. Resten af gården er vedligeholdt og bliver drevet med så lidt brug af fossile brændstoffer som muligt, med respekt for miljø og klima.

Kirstine, Dambækgaards bondekone har tyve års erfaring som kogekone og speciale i bæredygtig mad. Så vi tilbyder fællesspisning til morgenmad og aftensmad, primært økologisk og lavet af gårdens egne eller andre lokale producenters råvarer.

Dambækgaard kan også bookes til mindre arrangementer uden overnatning som fx netværksmøder, firmaudflugt, eller som pop-up-restaurant ”Middag hos mormor”.

 

Prisniveau:

Dobbeltværelse 600,-

Dobbeltværelse med morgenmad 700,-

Dobbeltværelse halvpension 1.000,-

Del denne side

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Hårlevvejen 12,
4652 Hårlev

Telefon

+45 61720609

Fakta

  • Faciliteter

    • Egen indgang
    • Have
    • Eget bad

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.20043565
Latitude : 55.3537895