Cykelferie i SydkystDanmark
I SydkystDanmark kan du cykle fra klint til klint - nemlig fra Møns Klint i syd til Stevns Klint i nord - eller omvendt! - Nyd det unikke landskab fra cykelsadlen, mærk vinden på kinderne og naturens herlige dufte.
Vil du udforske den unikke natur på Sydsjælland og Møn enten til fods eller på cykel? Så giver SydkystDanmarks cykel- og vandrekort en let og hurtig oversigt over skiltede ruter, så du er klar til at drage afsted. Her på siden viser vi samtidig vej til spændende udendørs oplevelser, som findes nær ruterne i kortet. God tur!
Udover cykel- og vandreruter viser SydkystDanmarks cykel- og vandrekort også vej til spændende udendørs oplevelser i vores skønne område. Bare kig efter ikonerne.
Planlægger I mere end blot en endagstur, bliver der naturligvis behov for at overnatte. Se de mange overnatningsmuligheder, som byder sig i SydkystDanmark.