Virtuelle familieferier og vilde skybrud: Sådan ser turismen ud om 30 år

#1 Den personlige sundhed afhænger af planetens ve og vel

Den verdensomspændende Covid-19 pandemi bliver katalysator for en helt ny sundhedsopfattelse ført an af den unge generation og deres globale fællesskaber på sociale medier, mener coronakaptajn Kåre Mølbak. I 2052 har vi indset, at mennesket kun kan være sundt, hvis planeten har det godt. Biodiversitet er afgørende for god ernæring og forebyggelse af livsstilssygdomme, og den mentale sundhed afhænger af, at vi har lys og luft omkring os. Under coronanedlukningen i 20’erne så vi, hvor galt det kan gå, når man sidder indespærret i en bylejlighed på 4. sal. Det gjorde os deprimerede og fik os til at søge ud i naturen under åben himmel. Arkitektur og kultur bliver ligeledes vigtig for vores trivsel, og det har kommunerne en vigtig opgave i at facilitere, pointerer den mangeårige epidemiolog, der var øverste ansvarlige i Statens Serum Institut under de første bølger af coronakrisen.

Med planetens ve og vel i centrum bliver vækst sekundært i 2052, i hvert fald på vores breddegrader, hvor væksten i mange år har været på himmelflugt. Vækst i sig selv er ikke længere et mål, kun hvis den tjener et formål. Det betyder også, at turismen vil blive mere værdibaseret. Turisterne tager ansvar og tænker over det aftryk, de sætter på planeten. Det betyder, at de oversøiske turister bliver færre, mens vores nabolande i højere grad vil sætte kurs mod Danmark. Formentlig vil der også komme afgifter på nogle dele af turismen, og det der med at smage rigtige proteinkilder som f.eks. svinemørbrad eller køre på et fartøj med forbrændingsmotor bliver hundedyrt, forudser Kåre Mølbak

#2 The future is female

Det var Benja Stig Fagerlands punchline til SydkystDanmarks Nytårskonference. Hun er stifter af SHEconomy, der arbejder for lighed og diversitet i erhvervslivet og forsker i kvinders stigende velstand og forbrugsmønster. Den prisbelønnede ass. professor forudser, at erhvervslivet vil lide store økonomiske tab, hvis de ikke gør en indsats for at forstå og inddrage kvinderne bedre. Det er der faktisk mange milliarder gode grunde til at gøre. Det er nemlig store beløb, de potentielt kan gå glip af. Kvindernes købekraft har nået et rekordhøjt niveau i 2022, og de bruger klart flest penge både før, under og efter rejsen sammenlignet mænd. Kvinder står for 92 % af alle rejsekøb, og når det kommer til hotelreservationer, er tallet svimlende 98 %.

Men over 90 % af det kvindelige køn føler sig misforstået af reklameverdenen, der endnu spiller på nogle forældede kønsstereotyper. Om 30 år er der flere kvinder, der lever alene, end der er kvinder, der bor sammen med en mand, spår Benja Stig Fagerland. Den lader vi lige stå et øjeblik… I 2052 er hele 82 % af de danske kvinder altså singler. Det skaber et helt nyt gigantisk marked for solorejser, og det vil forandre turismeindustrien.

Professorens forskning viser også, at kvinder generelt er optaget af andre kvinders oplevelser og anmeldelser, at de gerne have kvindelige rejsemakkere og tages imod af andre kvinder. I 2052 vil mindstyle-ferier hitte blandt det kvindelige køn: Her er det mentale velvære i særligt fokus. Wellness er ikke længere at tæske sin krop igennem på et løbebånd, men meditation, fordybelse og oplysning. Med andre ord: Kvinderne er fremtidens cash cow.

#3 Fremtidens ferier foregår online

Velkommen til Metaverset – en digital parallelverden, hvor menneske og maskine er smeltet sammen. I 2052 kan du se pyramiderne i Cairo og opleve Møns Klint hjemme fra din egen stue, spår Christiane Vejlø, der er tech-ekspert og indehaver af Elektronista Media. Et haptisk suit giver liv til din avatar og oversætter digitale impulser til fornemmelser, sådan at du kan styre dit digitale-jegs bevægelser og føle den kolde sne på din krop, når du eksempelvis står på virtuel ski i de franske alper.

Tæt på alt er muligt i det digitale Metaverse – her kan du tage på yogaretreat med veninderne, besøge en rumstation, høre bølgernes brusen, når du kigger ud over havet fra dit hotelværelse, skifte udseende og alder, købe dyre tasker til din avatar, som kun eksisterer i den virtuelle verden, dufte til og spise vegansk mad, som printes på en 3D printer. I 2052 er alle vores sundhedsdata tilmed registreret, så du kan få serveret mad, der er tilpasset din blodtype og tager højde for dit blodsukker.

Rejser i den virkelige verden bliver til gengæld en dyr og eksklusiv fornøjelse. Kød fra levende dyr og flyrejser kloden rundt bliver forbeholdt samfundets rigeste. Ægte mennesker kommer til at være i høj kurs, for det er vores unikke personligheder, der adskiller os fra robotterne og de glatte ansigter, vi møder i Metaverset.

Sådan kan fremtiden se ud. Sat på spidsen, indrømmer Christiane Vejlø, men det er den vej, det går, og hvis det scenarie skræmmer os, er det nu, vi har muligheden for at gøre oprør, minder hun om.

#4 Turiststrømmen vender 180 grader

I 2052 er det 1-2 grader varmere på planeten Jorden, der vil være 50 % flere skybrud, stormfloderne vil blive vildere og højere, og vintrene mildere. Til den tid er sne faktisk kun noget, vi ser på julekort. Hedebølgerne bliver flere, der vil være perioder med ekstrem tørke, afgrøderne på marken bliver mere eksotiske, og havvandet vil stige. Sådan lyder klimaekspert Jesper Theilgaards klimaprofeti. Særligt oversvømmelser kommer til at give problemer for både husejere og landbrug, hvis ikke vi investerer i forsinkelsesbassiner og kystsikrer ved at bygge diger. Også selvom det stjæler havudsigten for de fine boliger i vandkanten. Møns og Stevns Klint står der fortsat i 2052, mens havet formentligt har ædt sig ind på strandarealet. I det hele taget bliver vand en hovedproblematik – både den, der kommer fra oven, fra kysterne og naturligvis grundvandet.

Men her på vores breddegrader skal vi trods alt nok klare os, mener den tidligere tv-vært og nuværende klimaformidler. Vi har kapitalen og de intelligente løsninger, der skal til for at afværge katastrofen. Det er i verdens fattigste lande, det kommer til at stå værst til. Summa summarum er, at dele af Afrika vil blive ubeboelig pga. tørke, mens monsunen vil tage til i styrke, smadre infrastrukturen og jage folk på flugt fra Sydøstasien. Men ingen er en ø, så vi har en forpligtelse til at hjælpe dem til at overkomme de klimaproblemer, de står over for, påpeger den tidligere vejrvært.

Også i Sydeuropa vil temperaturerne stige, og det vil vende turiststrømmen på hovedet. Hvor nordeuropæere tidligere har søgt mod syd for at feriere, er det nu sydeuropæerne, der søger mod nord. Så vi skal forvente væsentligt flere turister i Danmark frem mod 2052.

#5 Trafikken støjer mindre, men der er lige så meget trængsel

Der sker ikke de store kvantespring i transportsektoren frem mod 2052, understreger Bo Ekman, der er specialkonsulent i Vejdirektoratet, som er med til at planlægge nogle af landets største anlægsprojekter, såsom broer og motorveje. Bilerne vil fortsat have fire hjul, ligesom alverdens køretøjer har haft de sidste 4.000 år, og tog, bus og fly vil også mere eller mindre ligne sig selv. Men om 30 år er vores bilpakke langt mere automatiseret. Vi vil se flere selvkørende biler på vejene, som tilmed kører på fossilfri brændstof som el og biomasse. Og det vil gøre trafikken mere støjsvag – både på landevejene og i storbyerne, hvor hastighedsgrænserne sættes ned. I 2052 er det ikke motoren, men dækkene der larmer mest, derfor arbejder man med støjsvag asfalt. Formentlig vil der oprettes særlige bilfri zoner i landets største byer, mener Vejdirektoratets analysemand.

Langs vejene vil der være flere elladestandere, og afmærkningerne på kørebanen vil blive tydeligere, så de selvkørende bilers sensorer har noget at pejle efter. Trængslen slipper vi dog ikke for. Danskerne vil sandsynligvis erhverve sig flere biler i takt med, at vi bliver rigere, og vi vil køre flere kilometer, nu hvor Femern-forbindelsen gør det nemt at tage et smut til Tyskland, og en mulige Kattegat-bro vil forbinde Sjælland og Nordjylland, ifølge Bo Ekman. Til gengæld ejer vi ikke nødvendigvis vores egen bil, i stedet kan man købe sig ind i en delebil på abonnementsbasis. Det vil kunne løse nogle af trængselsproblemerne. Desuden kommer der brugerbetaling for at benytte vejnettet.

Droneteknologien er kommet for at blive, men det er for farligt at bruge dem til transport, da der er risiko for, at de styrter ned i tætte byzoner. Men vi får formentlig robotstyrede ærindekøretøjer, der kan bringe eksempelvis post ud.