#4 Turiststrømmen vender 180 grader
I 2052 er det 1-2 grader varmere på planeten Jorden, der vil være 50 % flere skybrud, stormfloderne vil blive vildere og højere, og vintrene mildere. Til den tid er sne faktisk kun noget, vi ser på julekort. Hedebølgerne bliver flere, der vil være perioder med ekstrem tørke, afgrøderne på marken bliver mere eksotiske, og havvandet vil stige. Sådan lyder klimaekspert Jesper Theilgaards klimaprofeti. Særligt oversvømmelser kommer til at give problemer for både husejere og landbrug, hvis ikke vi investerer i forsinkelsesbassiner og kystsikrer ved at bygge diger. Også selvom det stjæler havudsigten for de fine boliger i vandkanten. Møns og Stevns Klint står der fortsat i 2052, mens havet formentligt har ædt sig ind på strandarealet. I det hele taget bliver vand en hovedproblematik – både den, der kommer fra oven, fra kysterne og naturligvis grundvandet.
Men her på vores breddegrader skal vi trods alt nok klare os, mener den tidligere tv-vært og nuværende klimaformidler. Vi har kapitalen og de intelligente løsninger, der skal til for at afværge katastrofen. Det er i verdens fattigste lande, det kommer til at stå værst til. Summa summarum er, at dele af Afrika vil blive ubeboelig pga. tørke, mens monsunen vil tage til i styrke, smadre infrastrukturen og jage folk på flugt fra Sydøstasien. Men ingen er en ø, så vi har en forpligtelse til at hjælpe dem til at overkomme de klimaproblemer, de står over for, påpeger den tidligere vejrvært.
Også i Sydeuropa vil temperaturerne stige, og det vil vende turiststrømmen på hovedet. Hvor nordeuropæere tidligere har søgt mod syd for at feriere, er det nu sydeuropæerne, der søger mod nord. Så vi skal forvente væsentligt flere turister i Danmark frem mod 2052.
#5 Trafikken støjer mindre, men der er lige så meget trængsel
Der sker ikke de store kvantespring i transportsektoren frem mod 2052, understreger Bo Ekman, der er specialkonsulent i Vejdirektoratet, som er med til at planlægge nogle af landets største anlægsprojekter, såsom broer og motorveje. Bilerne vil fortsat have fire hjul, ligesom alverdens køretøjer har haft de sidste 4.000 år, og tog, bus og fly vil også mere eller mindre ligne sig selv. Men om 30 år er vores bilpakke langt mere automatiseret. Vi vil se flere selvkørende biler på vejene, som tilmed kører på fossilfri brændstof som el og biomasse. Og det vil gøre trafikken mere støjsvag – både på landevejene og i storbyerne, hvor hastighedsgrænserne sættes ned. I 2052 er det ikke motoren, men dækkene der larmer mest, derfor arbejder man med støjsvag asfalt. Formentlig vil der oprettes særlige bilfri zoner i landets største byer, mener Vejdirektoratets analysemand.
Langs vejene vil der være flere elladestandere, og afmærkningerne på kørebanen vil blive tydeligere, så de selvkørende bilers sensorer har noget at pejle efter. Trængslen slipper vi dog ikke for. Danskerne vil sandsynligvis erhverve sig flere biler i takt med, at vi bliver rigere, og vi vil køre flere kilometer, nu hvor Femern-forbindelsen gør det nemt at tage et smut til Tyskland, og en mulige Kattegat-bro vil forbinde Sjælland og Nordjylland, ifølge Bo Ekman. Til gengæld ejer vi ikke nødvendigvis vores egen bil, i stedet kan man købe sig ind i en delebil på abonnementsbasis. Det vil kunne løse nogle af trængselsproblemerne. Desuden kommer der brugerbetaling for at benytte vejnettet.
Droneteknologien er kommet for at blive, men det er for farligt at bruge dem til transport, da der er risiko for, at de styrter ned i tætte byzoner. Men vi får formentlig robotstyrede ærindekøretøjer, der kan bringe eksempelvis post ud.
