Kan du løfte lidt af sløret for, hvad de besøgende hos GeoCenter Møns Klint kan forvente af den nye sæson?
”Vi sigter efter åbning den 21. maj og åbner med nogle af de største nyheder på centret i mange år: Vi får to nye, store særudstillinger. Den ene handler om rav fra Baltikum og Burma, hvor vi bl.a. kan fremvise ægte dinosaurfjer indlejret i rav, hvilket ikke er set før i Europa. Det bliver en portal til fortiden. Den anden udstilling handler om flint og dens betydning for Stenalderens Mønboer, som blev rige på grund af den store tilgængelighed af flint ved klinten. Her viser vi blandt andet en lang række flintegenstande, såsom økser og pilespidser, som alle er fundet her på Møn. Derudover viser vi to nye 3D-film, om henholdsvis dinosaurer på Antarktis og de store, forhistoriske vulkanudbrud.”