Corona hotline

Corona-hotline og guidelines

Foto: Annie Spratt

Sikker genåbning af turismeerhvervet i Destination SydkystDanmark

Den nye corona-virkelighed betyder også nye hygiejne-spørgsmål og krav fra gæsterne. Destination SydkystDanmark har i samarbejde med Skandinaviens førende konsulenthus inden for hospitality magament, Telling & Nesager, igangsat to initiativer, der skal hjælpe erhvervet med en sikker genåbning efter corona. Dels en hygiejne-hotline og et sæt hospitality guidelines.

Hygiejne-hotline

Hygiejne-hotlinen har til formål at give råd og vejledning omkring håndtering af hygiejnen i en hverdag med corona. Hotlinen er etableret som en gratis service for aktører i Destination SydkystDanmark i en begrænset periode. Telling & Nesager stiller deres ekspertise til rådighed og er samtidig garanter for, at rådgivningen er i fuld overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes nyeste retningslinjer.

Spørgsmål kan sendes pr. e-mail til CoronaHotline@tellingnesager.com. Indenfor fire timer modtager I et svar – enten pr. mail eller telefonisk. Husk derfor at opgive et telefonnummer i jeres henvendelse.

Hospitality Guidelines

Destination SydkystDanmarks hospitality guidelines er et tillæg til sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. De udviklede guidelines sikrer dine gæster og medarbejdere en sund og sikker adfærd i forbindelse med genåbningen. Anvend gerne disse guidelines i din kommunikation på hjemmeside, sociale medier og under gæsternes ophold og besøg.

Download guidelines her.