Per Rasmussen

Vild med Natur – bæredygtig outdoor oplevelsesudvikling

Foto: Per Rasmussen

Sydsjælland & Møn og Destination Sjælland er kendetegnet ved unik natur med verdensarv, naturnærhed og uanede muligheder for outdoor. Vi skal sikre, at turismen udvikles inden for rammerne af naturen på naturens præmisser. Kort sagt: Vi sætter naturen i spil, men aldrig på spil.

Formål

I coronakrisen har mange søgt imod naturen, faktisk har hver fjerde besøgt et naturområde, som de ikke har besøgt før og vi har generelt opholdt os mere i naturen i løbet af det sidste år. Vi forventer denne tendens fortsætter de kommende år, eftersom endnu flere har fået øjnene op for seværdighederne i naturen. Disse tendenser bakkes op af trends såsom staycation, urban eskapisme og den generelle vækst af outdoorturister, som kun er blevet forstærket af coronakrisen. Naturen bliver altså brugt af både garvede og nye brugere, som aldrig før.

Vi ønsker med projektet at inspirere gæster til mere bæredygtig adfærd, samt udvikle nye bæredygtige outdoor fokuserede produkter, nye oplevelsessammenhænge og oplevelser. Det bliver realiseret via partnerskaber på tværs, kortlægning af eksisterende initiativer, vejledning af gæster til bæredygtig adfærd, udvikling af nye outdoor produkter, inddragelse af frivillige og ildsjæle m.v.

Naturen som oplevelses- og læringsrum skal gøres tilgængeligt med fokus på samtidig at øge bevidstheden om vores kollektive og individuelle ansvar for at bevare den. Bæredygtighed i bred forstand er en grundværdi i vores virke til gavn for destinationernes turisme, beskæftigelse, fællesskaber, livskvalitet og bosætning.

Indsatser

Projektet arbejder med følgende aktiviteter:

  • Partnerskaber på tværs i turisme, kommune, erhverv, interesseorganisationer og grønne organisationer.
  • Kortlægning af mulige bæredygtige outdoor initiativer & arealer.
  • Afdækning af metoder til måling af aftryk i naturen.
  • Udvikling af 10 bæredygtige outdoor produkter/oplevelsessammenhænge.
  • Inddragelse af guider, frivillige og ildsjæle.

Turismeservice & bæredygtighed.

Projektperiode

15. februar 2021 – 30. april 2024

Vil du vide mere?

Stephanie Hamilton

Projektleder

sh@vism.dk

vism

dknt

sjælland

 

Projektet er støttet af

  ERST logo