Gå til indhold
Havnemiljøer

Revitalisering af havnemiljøerne i Destination SydkystDanmark og Visit Lolland-Falster

Foto: Destination SydkystDanmark

Havnene rummer et stort udviklingspotentiale på vand og på land, som vi ønsker at realisere. Projektet er en samlet indsats for at skabe et attraktivt havnemiljø, som både inkluderer havnene, turisterhverv, detailhandel og lokale, som er en del af havnemiljøerne.

Sydkystdanmark

VLF

DKNT logo

 

Formål

Havnene i Danmark har en naturlig tiltrækningskraft på en lang række af forskellige målgrupper, både lokale i foreninger, lystsejlere og gæster som drages af livet i havnen. Det er derudover et knudepunkt for en lang række turismeerhverv. Ved at afdække, udvikle og koordinere aktørerne på havnene skabes et bedre turismeprodukt og øget omsætning.

For at sikre at havnen ikke blot er en parkeringsplads eller gennemkørselsområde er det vigtigt at styrke de kommercielle tilbud som gør at lokale erhvervsdrivende får lidt mere ud af de besøgende.  Derfor har projektet til hensigt at styrke sammenhængen/koordinering mellem bespisning, kystaktiviteter, attraktioner og overnatningssteder etc. Samtidig rummer flere havne et relevant overnatningsmæssigt potentiale f.eks. autocampere, shelterpladser til lands og til vands og måske endda husbåde til udlejning.

En række havne vil blive tilbudt et udviklingsforløb tilpasset den enkelte havn, hvor de vil få anbefalinger til hvordan de bedst muligt arbejder videre for at skabe et stærkt turismeprodukt. Derudover er der et spor i projektet omkring de autocampere som også er glade for at bruge havnen. Der er flere steder brug for vejledning til at integrere og få mest muligt ud af de gæster som kommer i autocampere. 

Sideløbende er der et spor i projektet hvor vi kommunikativt vil skabe en større sammenhæng mellem havnene, som kan tiltrække flere lystsejlere, lokale, gæster og turister til tværgående aktiviteter. Vi forventer, at det vil skabe ringe i vandet og potentiale for udvikling og innovation langs kysterne mere generelt.

Indsatser

  • Udvælgelse af 8 havne til udviklingsforløb
  • Implementering af 4 projektideer
  • Idékatalog for muligheder for autocamperpladser 
  • 4 produktkendskabsture
  • 1 kommunikationsplan
  • 2 havnefilm
  • Opsamlende udviklingspotentialeplan

Projektperiode

1. august 2020 – 31. juli 2023

Vil du vide mere?

Rikke Karlsson

Projektleder

rk@vism.dk

Direkte:+45 20 53 91 15

Projektet er støttet af:

  ERST logo  

 

Share your wonders: