Lovgivning kan ikke både være enkel og præcis
Problemet er, forklarer Lars Ramme Nielsen, er, at man i lovgivningen taler om et ’trade off’ – hvis man skal have fart og enkelthed i lovgivningen, kan man ikke få præcision – og omvendt. Den modsætning gør det svært at lave hurtige hjælpepakker, der tilgodeser alle:
”Lige nu bruger jeg al min tid på hastelovgivningen, der vedrører kompensation for faste omkostninger. Alle normale høringsprocesser er fejet til side, sådan at vi på sindssygt kort tid skal få mange forskellige aktører til at finde sig selv i den her kompensationsordning. For hvad er faste omkostninger? Hvis du har en købmandsbutik, så er det måske relativt nemt at beregne, men hvad med Zoologisk Have, hvor dyrene jo skal have mad, selv om der ingen gæster er. Skal dyrepasserens løn regnes som en fast omkostning? Man læser jo den her kompensationsordning med egne øjne, og derfor sidder vi lige nu med mindst 500 spørgsmål fra forskellige virksomheder, som vi må forsøge at håndtere,” siger Lars Ramme Nielsen.
Alle er hårdt ramt
Corona-krisen ramte rejsebureauer og luftfartsselskaber først – og siden er alle fra hoteller, restauranter, museer, vandrerhjem, bed & breakfast, forlystelsesparker, pizzeriaer, caféer og feriehusudlejere blevet ramt.
Lars Ramme Nielsen er dog forsigtig med at pege på hvem, der bliver hårdest ramt af krisen.
”Alle er hårdt ramt! Men der er en kronologi, hvor nogle er blevet ramt først, for eksempel rejsearrangørerne, og så er der nogle andre, hvor de kan se i pipeline, at de nok vil rejse sig lidt hurtigere. Omvendt er der også nogle aktører, som kan se ind i massive og endda årelange udfordringer,” siger han.
”Du behøver ikke være raketforsker for at kunne se, at hvis du fx driver et konferencecenter i København, hvor der i forvejen har været stor kapacitetsudvidelse, og der så oven i kommer en længere periode, hvor rejselysten bliver mindre, og ovenikøbet en global recession, der vil betyde færre møder, kongresser og produktlanceringer, ja, de kan nok se ind i ekstra udfordringer. Omvendt, hvis du lever af nærmarkeder og indenlandske kunder, så er du sandsynligvis bedre stillet end de, der har en meget international gæsteprofil.”
Fokus på danske gæster
Siden den 14. marts 2020 klokken 12 har de danske grænser været lukket mod udlandet, og det har standset alle udenlandske overnatninger. Der er dog forskel på fremtidsperspektiverne på de enkelte markeder, når grænsebommene igen bliver åbnet, forklarer Lars Ramme Nielsen.
”Vi kan starte med Norge. Lige nu koster en norsk krone 59 danske ører, fordi olieprisen er under pres samtidig med Corona-krisen. Det bliver desværre en cocktail, der rammer os lige i skallen med de norske gæster,” siger han.
”Set ud fra et lokalt perspektiv på Sydsjælland og Møn er det nok meget godt, at man ikke i turisterhvervet lever af kinesere og amerikanere, men danskere og tyskere,” siger Lars Ramme Nielsen.
Samtidig peger han på, at idéen med få endnu flere danskere til at holde ferie i Danmark, for eksempel ved at udvide VisitDenmarks opgaver, sådan som Martin HH Bender foreslog på Nytårskonferencen i januar, vil være en god idé.
”Hos Dansk Erhverv er vi positivt indstillet over for at se på, om VisitDenmarks rolle skal udvides, så man også får en opgave med at øge markedsføringen, så flere danskere holder ferie i Danmark.”
Danmark kan drage fordel på det tyske marked
På det vigtige tyske marked er det ikke umuligt, at Danmark opnår en fordel i forhold til mere eksotiske rejsemål efter Corona-krisen, mener Lars Ramme Nielsen.
”For tyskerne har ferie i dansk sommerhus og på dansk campingplads en særlig karakter. Så det kan være, at Danmark som feriemål for tyskerne opnår en fordel i forhold til Cuba og Maldiverne og andre rejsemål – men det er selvfølgelig svært at sige noget afgørende om på nuværende tidspunkt.”
Behov for flere hjælpepakker
Fra Dansk Erhverv er meldingen også, at der vil være behov for yderligere hjælpepakker end de, der allerede er udarbejdet.
”Turisterhvervet er hårdt ramt, så der er behov for tiltag, som også på den længere bane kan øge efterspørgslen, ellers er der mange virksomheder, som det ikke ser godt ud for. Det er måske nu, at tiden er moden for, at vi får indført differentieret moms, så det bliver billigere for danskere at overnatte på hotel, besøge en attraktion og spise på en restaurant,” siger han.
”Turismen er en vigtig jobskaber i yderområderne, så der vil være behov for offensive tiltag. Der skal ske noget. For få uger siden ville ideen om differentieret moms være dødfødt – men siden har vi set redningspakker, hvor staten tilbyder hjælp ved at betale både løn og faste omkostninger, nogle imponerende tiltag. Så i den nuværende situation er det ikke umuligt at vi kan få differentieret moms,” slutter Lars Ramme Nielsen.
