Bike Friends Logo med baggrund

Bliv "BikeFriend" på Sydsjælland & Møn

Foto: Travel Dudes/VisitSydsjælland-Møn

Konceptet "BikeFriends" er for alle, som ønsker at vise, at her er cykelgæster ekstra velkomne. Her får vores cykelgæster adgang til vand, pumpe samt god service og vejledning på Sydsjælland & Møn.

Vi er vilde med vores cyklende gæster, og vil gerne sikre os, at de får den bedste oplevelse på Sydsjælland & Møn. Derfor har vi oprettet "BikeFriends". Med et klistermærke, og præsentation på "Denmark By Bike", vil vi signalere, at cykelturisterne er velkomne til at kigge ind. Mærket er samtidig et signal om, at her har man som cykelturist blandt andet adgang til vand, cykelpumpe, kortmateriale, god service m.m.. Læs mere om konceptet nedenfor.

På nuværende tidspunkt er alle Sydsjælland & Møns turistinformationer "BikeFriends", men der er plads til endnu flere. Det kunne fx være bagere, kiosker, cykelbutikker, attraktioner og andre steder, hvor cykelgæsterne kommer forbi. Ønsker du at blive en del af ordningen, kan du kontakte VisitSydsjælland-Møn på info@vism.dk.