Den sjove og grønne forlystelsespark byder som altid på masser af forlystelser til børn i alle aldre. Til de mindste er Leofarterne med flere nye biler, Ormen og Sprutten, mens de modige voksne og større børn kan prøve Danmarks vildeste Svend Svingarm, Hankatten eller Vildsvinet. På de grønne arealer kan I slå jer ned og holde en pause ved de mange bord-bænke sæt, eller I kan besøge vores spisesteder eller måske Isslottet. Slottet frister blandt andet med slushice, klassisk softice eller den nye vilde is; ”Vildsvinet”. Eller hele familien kan prøve nordens længste raftingbane sammen.
Så hvis du vil give dine børn den sjoveste sommer, så tag en tur i BonBon-Land i 2022. I BonBon-Land er alle kørende forlystelser gratis, når du først har betalt entreen. Børn under 90 cm er som altid gratis.
Velkommen til en skøn og sjov sommer i vores forlystelsespark – og husk, dine børn ville vælge BonBon-Land.