camoenoen-vandring-vandrerute-guide-vejledning-moen-sydsjaelland

Vandring på Sydsjælland og Møn

Sørg for at suge alle naturens indtryk til jer, når I vandrer gennem Sydsjælland og Møn. Med uimodståelig natur – og masser af den – er der rigelige vandreruter at komme afsted på!

Camønoen er kongerigets venligste vandrerute! Og med sine 175 kilometer kan I både opleve smukke naturområder, naturlige lokalområder, kyster, strande og Dark Sky fænomenet. Alt sammen på Møn, Bogø og Nyord! Dark Sky fænomenet optræder som følge af ekstremt lav lysforurening ved bl.a. Møns Klint, hvorfor man vil kunne se Mælkevejen stå helt skarpt på den unikke stjernehimmel.
Helt klart en tur værd! Læs mere om Camønoen, overnatningsmuligheder og andre oplevelser langs ruten, samt tjek det digitale kort ud – I kan også købe vandrekortet online.

Med Trampestien kan I gå på oplevelse i UNESCO Verdensarven ved Stevns Klint og attraktionerne i området, eller vandre på hele den ca. 20 kilometer lange vandrerute fra Bøgeskov i nord til Rødvig i syd. På ruten kan I bl.a. opleve Bøgeskov havn, Holtug kridtbrud, Mandehoveds naturcenter, Stevns fyr, koldkrigsmuseet Stevnsfortet, den hyggelige Rødvig by og naturligvis Stevns Klint som er UNESCO Verdensarv!

Derudover har den lille halvø Feddet flere forskellige vandreruter i områdets fantastiske naturlandskaber. Området er lukket af ifm. campingpladsen, men kan tilgås ved at betale et mindre parkeringsbeløb.

Tag på vandring i storslået natur ved Møns Klint og Klintholm. En smuk vandrerute på Møn, med masser af muligheder for at udforske den unikke natur og dens dyre- og planteliv.

Vil I ud på en lidt længere rute end som så? Tjek Lagunestien! En 70 kilometer lang vandrerute som går helt ud over vores destination! Den starter i Næstved og ender helt i Korsør!

Bål langs vandreruten Camønoen

Historiske vandreruter

Disse byvandringer dykker ned i byernes historie, og vidner om en helt utrolig fortid i de hyggelige og skønne byer; Vordingborg, Præstø og Stege.

Gåsegangen i Vordingborg

Antonitteruten i Præstø

Silderuten i Stege, Møn

Eksterne og online vandreguides

- Friluftsguiden: En digital online guide til en lang række forskellige ruter. Heriblandt vandring, men også cykelruter, fiskesteder, ruter til ridning, sejlads, motion og andre temaer. Rigtig god guide, som også viser oplevelser, overnatning, transport, mad og indkøb – og en lang række andre muligheder!

- Sjællandsleden: Den populære rutes hjemmeside og kort, som også viser de mange muligheder for overnatning, oplevelser, transport, mad og indkøb – og meget mere!

- ViewRanger: et online kort over vandreruter i hele verden. Kortet indeholder 80 forskellige vandreruter på Sydsjælland og Møn. (På engelsk)

- Wandermap: Et digitalt kort, på en engelsk hjemmeside, som viser en række officielle vandreruter, både lokale og regionale. Giver et rigtig godt overblik!

Del denne side

Flere vandreruter på Sydsjælland og Møn

Få den fulde oversigt over vandreruter på Sydsjælland og Møn her. 
Der findes en lang række vandreruter udover dem vi har nævnt her i artiklen, så det er bare med at gå på opdagelse! 

SydkystDanmarks nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og modtag inspiration og gode råd til din ferie i SydkystDanmark og vores mange oplevelser og muligheder.
(Åbner nyt vindue)

Vi har også eksklusive tilbud til dig!
Lige ned i lommen! ;-)