stevns-klint-unesco-verdensarv-liste-natur

Oplev Stevns Klint UNESCO Verdensarv

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvliste, og kom dermed i kategori med nationalparker, middelalderbyer og andre historiske naturområder, monumenter m.m.

Længere nede kan I læse mere om Stevns Klint og den dramatiske historie, der i dag har medført at klinten er optaget på UNESCOs verdensarvliste.

Oplev Danmarks verdensarv med Danhostel

Kom helt tæt på Stevns Klints UNESCO verdensarv, og brug et par dage i området på at studere historien. Det er ikke helt til at forstå før man har været der og set fiskeleret. I Store Heddinge ligger et Danhostel, som er lige i nærheden, og tilbyder billig overnatning i hyggelige omgivelser under jeres ophold.

Der er forskellige steder at se Stevns Klint fra, og I kan derfor komme hele vejen rundt om verdensarven.
Fra Højerup Gl. Kirke kan I se en stor del af klinten fra den historiske kirke, der ligger helt ud til klinten. Når I er her, kan I med fordel besøge Stevns Museum og høre mere om verdensarvhistorien, og hvad der gør Stevns Klint så unik.
Også Koldkrigsmuseum Stevnsfort kan fortælle jer om Stevns Klint, med et mere krigs- og funktionsorienteret fokus. Stevns Klint har nemlig været en hemmelig base for Danmarks og FNs forsvar under Den Kolde Krig. Herfra kan I også få en god udsigt over klinten. Der er kun 5-10 minutters kørsel fra Højerup Gl. Kirke og Stevns Museum.

Med Danhostel kan I også planlægge at besøge Danmarks andre steder, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste. I nærheden af hver verdensarv ligger nemlig et Danhostel, hvor I kan overnatte.
På den måde kan I opleve hele Danmarks verdensarvsteder på en uges tid, og få en helt fantastisk, historisk oplevelse med hjem i bagagen.
Se listen længere nede, og hvor I kan overnatte i nærheden.

Danhostel på Stevns - I nærheden af UNESCO Verdensarv

Verdens naturarv på Stevns

Hovedårsagen til at Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvliste, var faktisk et tyndt lag af fiskeler. Derudover blev der lagt særlig fokus på lagrækkefølgerne, der dokumenterer nøgle-begivenheder i Jordens historie, samt at der er fysiske beviser for meteornedslag og de store ændringer, disse har medført – eksempelvis dinosaurernes uddøen, der gav plads til pattedyrene.

Og denne masseødelæggelse kom netop af et meteornedslag for 66 millioner år siden, og havde global, katastrofal indflydelse. Kun ca. 40 % af alle Jordens dyr og planter overlevede katastrofen – og det fortæller det gullighvide kalklag over fiskeleret faktisk om.

Stevns Klint er det bedste sted i verden at opleve den dramatiske historie, fordi tegnene på meteornedslaget og de store ændringer herefter er så tydelige ved klinten.

Stevns Klint og fiskeleret - UNESCOs Verdensarv

Hvad er fiskeler egentlig?

Fiskeleret er det tydeligste tegn på det meteornedslag, der udryddede mere end halvdelen af Jordens dyr og planter. Fiskeleret på Stevns Klint indeholder store mængder af det sjældne grundstof iridium, som netop stammer fra den asteroide, som ramte Jorden for 66 millioner år siden – lige på det tidspunkt hvor dinosaurerne uddøde. Det var altså noget af en krise Jorden kom i dengang, men vi mennesker er tydelige tegn på, hvor stærkt livet er. Efter et kort pusterum i Jordens historie, viser de gullighvide kalklag i Stevns Klint nemlig at livet kom stærkt tilbage!

fiskeler ved stevns klint
De mørke streger der deler den øverste og nederste del af Stevns Klint er fiskeleret, der vidner om dinosaurernes, planternes og andre dyrs uddøen for 66 millioner år siden. Det er ikke alle steder på klinten, at fiskeleret kan ses, fordi den nederste del af klinten nogle steder ligger skjult under havets overflade. 

 

Danmarks UNESCO verdensarvsteder

Danmark er godt repræsenteret på UNESCOs verdensarvliste, med hele 7 steder. I nærheden af alle stederne, ligger et eller flere Danhostels hvor I med fordel kan få billig overnatning, i skønne omgivelser. Listen tæller således:

Vadehadet, som også er Danmarks største nationalpark (her er mulighed for overnatning på Danhostel i Ribe, Esbjerg, Rømø og Tønder)

Kronborg Slot, hvor Holger Danske stadig holder vagt. Det er dog primært Shakespeare og Hamlet, der har gjort Kronborg Slot verdensberømt (her kan I overnatte på Danhostel i Helsingør, som ligger lige ned til vandet og har den smukkeste udsigt)

Roskilde Domkirke, den første gotiske bygning i Danmark og hvilested for 38 konger og dronninger (her kan I overnatte Danhostel i Roskilde, som ligger lige ved siden af Vikingeskibsmuseet)

Jelling Monumenterne, som også kaldes Danmarks Dåbsattest, hvor der står skrevet at Kong Harald kristnede danskerne omkring år 965. (Her kan I overnatte på Danhostel ved Givskud Zoo, og kombinere med en tur i den skønne zoologiske have, eller benytte jer af Danhostel i Vejle, som ligger tæt på)

Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland, der er dekoreret med snorlige skovveje, som danner stjerner og trekanter. Designet af naturen og barokkens europæiske værdiger har kvalificeret landskaberne til optagelse på UNESCOs verdensarvliste (her kan I overnatte på Danhostel i Hillerød, som har landskaberne lige i baghaven)

Brødremenighedsbyen Christiansfeld, der med historiske, velbevarede- og renoverede bygninger, sandsynligvis er verdens bedst bevarede brødremenighedsby, hvilket har sikret at hele byen er kommet på UNESCOs verdensarvliste, og ikke kun enkelte bygninger (her kan I overnatte på Danhostel i Kolding eller Haderslev, da Christiansfeld ligger midt i mellem de to byer)

Stevns Klint, med sine millioner års historie og smuk natur (her kan I overnatte på Danhostel i Store Heddinge)

Del denne side

Book overnatning her

Vil du også opleve UNESCOs verdensarv, så kan du booke din overnatning hos Danhostel her:
Book overnatning

Find inspiration og læs mere om de forskellige verdensarvsteder i Danmark med Danhostel her:
Danhostel og UNESCO verdensarv

Om verdensarven på Stevns Klint

Vil du vide mere om UNESCOs verdensarv på Stevns, så kan du læse mere eller besøge disse steder:

Højerup Gl. Kirke

Stevns Museum

Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Kalklandet

Generelt om UNESCO verdensarvlisten:

UNESCO World Heritage (på engelsk)

SydkystDanmarks nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og modtag inspiration og gode råd til din ferie i SydkystDanmark og vores mange oplevelser og muligheder. 
(Åbner nyt vindue)

Vi har også eksklusive tilbud til dig! 
Lige ned i lommen! ;-)