Møn Dragefestival 2017

Møn bliver til Land of Dragons

Mandag, september 4, 2017

I weekenden 9. - 10. september forvandles himlen over Møn til et festfyrværkeri af sprudlende drager. Drageentusiaster fra ind- og udland samles i de smukke Mandemarke Bakker for at lufte deres drager. Og kan man ikke lige nå at indfange sin egen drage til dagen, er der god mulighed for at bygge en på Drageværkstedet, hvor der også er råd at hente om, hvordan man dresserer den.   

Dragerne får kamp til stregen, når bamserne indtager luften. Festivalen får besøg af en rutineret bamsepilot, som tager bamserne med til vejrs, hvorfra de får en flyvetur iført faldskærm. Så tag bamsen med - dog ikke helt store bamser. 

Hele weekenden byder på masser af konkurrencer om de flotteste drager. Og nogle af dem, der har nogle virkelig vilde bæster med, er Ralf og Eva Diretrich, der er verdensmestre i drageflyvning. I år medbringer de bl.a. deres 9 meter store flyvende fortidsøgle. De sætter deres kæmpestore, farverige og vilde drager i luften og fortæller gerne om deres årelange fascination af dragebygning og drageflyvning.

Læs mere om festivalen og se hele programmet her

 

 

Del denne side